LANDSKABET FORANDRER SIG

Foranderlighed

Oplevelsen af landskabet er sjældent den samme. Skiftende tider på døgnet og skiftende tider på året påvirker oplevelsen af landskabet. Samtidig vil vores brug af landskabet nu som tidligere sætte sine spor.

Man kan derfor betragte landskabets foranderlighed ud fra to vinkler:

Den ene er de periodiske forandringer, der følger af årets gang og døgnets rytme. Den er umiddelbar og præger konstant vores opfattelse af landskabet med forskelligt lys, vejr og vind.

Den anden er den forandring af landskabet, der sker over tid i takt med, at vi mennesker påvirker landskabet. Denne forandring er ikke på samme måde umiddelbar, men ændrer over tid vores landskabs karakter.

At bevæge sig i landskabet

De landskabsområder, der er afgrænset i Horsens Kommune, adskiller sig alle fra hinanden med deres indhold af landskabselementer, og hvordan de forholder sig til hinanden. Derfor ændrer den rumlige og visuelle oplevelse af landskabet sig, når man bevæger sig rundt i det.

Nogle steder er skalaen stor, andre steder er den lille. Nogle steder er der vide udsigter fra et højtliggende terræn, andre steder er landskabet lukket af skov. Nogle steder er landskabet præget af dyrkede marker og andre steder af afgræssede enge. Hegnenes orientering i landskabet i forhold til vejene har betydning for, om de begrænser udsigterne over landskabet eller danner udsigtskiler, der forstærker udsigternes intensitet.

Når man bevæger sig rundt i kommunens landskab oplever man disse skift i landskabets karakter. Nogle landskaber er i sig selv præget af mange skift, eksempelvis den skovprægede Gudenådal, mens skiftene andre steder opleves, når man krydser en områdegrænse, eksempelvis skiftet fra et dallandskab til et landbrugslandskab, eller skiftet fra et småbakket landskab til et storbakket landskab. Eksempelvis er der en tydelig overgang mellem Hovedgård landbrugsflade og landskabsområdet Stensballe Bjerge.

Landskabet forandres og udfordres

Nogle forandringer i landskabet er naturskabte mens andre er menneskeskabte.

De naturskabte forandringer er især klimaforandringer, der med mere nedbør og højere grundvandsstand medfører mere vand i landskabet. Lavbundsområder bliver i højere grad oversvømmet og vil i højere grad stå med åbent vandspejl. Det kan især påvirke dallandskaberne. I landbrugslandskabet kan marker, der i dag er drænet for at kunne dyrkes, fremover få en anden anvendelse eller dyrkes med andre typer afgrøder, der kan tåle mere våd jordbund. Uanset, vil det medføre et ændret udtryk i landskabet og præge landskabets karakter.

De menneskeskabte forandringer i landskabet er mange. I landbrugslandskabet betyder nedlagte hegn og diger, at markerne bliver større og gradvist udligner forskellene mellem det traditionelle landbrugslandskab og hovedgårdslandskaberne, der netop er kendetegnet ved en større skala. Hovedgårde findes i hele kommunen men især i den sydlige og vestlige del.

De nedlagte hegn og diger betyder også tab af rumlige og visuelle strukturer i landskabet, der har betydning for landskabets visuelle karakter og oplevelsesværdi. Desuden er de vigtige levesteder for dyr og planter.

Udvikling af byer og landsbyer er en anden type forandring i landskabet, der i Horsens Kommune især præger den centrale del af kommunen med Horsens som hovedby. Den betydelige byvækst skaber en landskabskarakter, hvor byens tilstedeværelse er et væsentligt karaktertræk.

Endelig er etablering af moderne energianlæg og andre tekniske anlæg forandringer, der kan præge landskabets visuelle karakter betydeligt. Store vindmøller, biogasanlæg, solcelleanlæg mv. er ofte store anlæg, der kan være synlige over meget store afstande. I kombination med hinanden kan de skabe landskaber, der lokalt kan betegnes tekniske landskaber.

Foranderlighed og udvikling

Både de naturskabte og menneskeskabte forandringer i landskabet skal anerkendes som en del af den ramme, som kommunes udvikling udspiller sig i. Men det er vigtig, at både de naturskabte og menneskeskabte forandringer håndteres og planlægges vedovervejet og med respekt for de kvaliteter og potentialer, der findes i landskabet.

Den viden om landskabet, der fremgår af beskrivelsen af landskabsområderne, er et væsentligt afsæt for at landskabets foranderlighed, og udvikling kan udspille sig uden at gå på kompromis med væsentlige landskabshensyn.