Horsens i centrum
I Horsens Kommune er bymønsteret tegnet af Horsens, der er kommunens hovedby, Brædstrup, der er kommunens centerby i den vestlige del af kommunen, samt en række mellembyer og landsbyer, der ligger med jævn fordeling i kommunen.
De byprægede landskaber er især landskaberne omkring Horsens og de mellembyer, der ligger forholdsvis tæt på Horsens. Her skaber byerne og de store infrastrukturanlæg, der knytter sig til eller forbinder byerne, en betydelig bymæssig prægning af landskabet.
I den vestlige del af kommunen er afstanden mellem byerne større, og de præger ikke på samme måde landskabet i sammenhæng. Derfor opleves landskabet ikke eller kun lokalt omkring byen at have en bypræget karakter.
KØBSTADEN OG STATIONSBYERNE
Horsens - købstad og hovedby
Horsens er en meget gammel by. Den nævnes første gang i 1100-tallet og var en betydelig by i middelalderen med adskillige klostre og fæstningsanlæg. Byens bebyggelse i den gamle bydel vidner også om at Horsens var "købmændenes by" i 1700-tallet.
I nyere tid er byen især præget af industri- og erhvervsudvikling samt udvikling af jernbanenettet i Østjylland, der gjorde byen til en central stationsby.
I landskabet har byens udvikling medført, at små landsbyer, der på de historiske kort lå omkring Horsens, i dag er bydele i Horsens. Mod syd gælder det Torsted, Tyrsted og Dagnæs og mod nordøst gælder det Stensballe.
Byens visuelle påvirkning af landskabet varierer rundt om byen og er bestemt af byens bebyggelse omkring byranden samt landskabets terræn i og uden for byen, der på forskellig vis skjuler eller fremhæver bebyggelsens synlighed i det omgivende landskab.
Kortene til højre viser øverst bymønsteret i og omkring Horsens i dag og nederst bymønsteret i sidste halvdel af 1800-tallet. Det viser udviklingen fra en købstad med landsbyer omkring byen til et bylandskab med Horsens i centrum.
Stationsbyerne - mellembyer og landsbyer
Flere af kommunens mellembyer er tidligere stationsbyer, men også flere landsbyer har været stationsby. Særligt stationsbyerne tæt på Horsens har i dag betydning for det byprægede landskab. I den øvrige del af kommunen fremstår stationsbyerne som små byer eller landsbyer, der ikke eller kun lokalt præger landskabets karakter.
Fire banestrækninger har haft betydning for udvikling af stationsbyer:
Østjyske Længdebane åbnede 1866 og er stadig i drift. Den forløber på tværs af kommunen nord-syd. I dag er kun Horsens stationsby, men tidligere har både Egebjerg, Tvingstrup og Hovedgård været stationsbyer. Hovedgård er opstået som stationsby med afsæt i trinbrættet ved Hovedgård Kro.
Horsens-Bryrupbanen var i drift i perioden 1899-1968 og havde et snoet forløb i den vestlige del af kommunen. Her var en række små og store landsbyer stationsbyer. Brædstrup er kommunens største stationsby men også flere af kommunens mellembyer er tidligere stationsbyer på denne strækning. I dag er jernbanens tracé gennem landskabet bevaret som en sti.
Horsens-Odderbanen var i drift i perioden 1904-1967. Inden for kommunegrænsen havde den et kystnært forløb nord for Horsens Fjord med en række trinbræt. Haldrup og Søvind var stationsbyer. I dag er dele af jernbanens tracé bevaret som sti.
Horsens-Juelsmindebanen var i drift i perioden 1884-1957. På strækningen inden for kommunegrænsen var der kun station ved Ørnstrup, men den gav ikke anledning til udvikling af en stationsby. Banens tracé er i dag ikke bevaret i landskabet.
Kortet til højre angiver de enkelte banestrækninger, og hvordan byerne langs strækningerne er betydeligt udviklet sammenlignet med øvrige landsbyer.
