JORDART OG JORDBUND

Jordbunden har betydning for arealanvendelsen

Det er i jordbunden, at planterne gror, hvor træerne har deres rødder, og hvorfra de henter vand og næring. Jordbunden har derfor afgørende betydning for, hvordan landskabet kan udnyttes til eksempelvis landbrug, skovbrug og natur, og derfor har jordbunden også haft afgørende betydning for, hvordan vi gennem tiden har udnyttet vores landskab til dyrkning og bosætning.

Jordbunden har afsæt i jordarten

Jordbunden betegner det øverste jordlag (ca. 1 m) og består af en blanding af de geologiske udgangsmaterialer (ler, silt, sand, grus og sten), organisk stof (levende organismer i jorden samt eksempelvis blade, nåle, grene, kogler og lignende) samt vand og luft.

Jordarten betegner det geologiske materiale, der findes ca. 1 meter under jordoverfladen. Jordarten er ikke påvirket af den kulturmæssige udnyttelse af jordbunden og betragtes derfor som jordbundens geologiske udgangsmateriale.

Det mønster, som fordelingen af forskellige jordarter tegner på et kort, er udtryk for den seneste geologiske prægning af landskabet - under og efter sidste istid. Fordelingen kan tegne et billede af dødislandskaber, randmorænelandskaber, smeltevandsmønstre, israndslinjer mv.

Aflejringer præget af is (glaciale aflejringer)

Moræne er den mest udbredte jordart i kommunen og betegner materiale afsat af isen. Betegnelsen moræneler, -sand eller -grus bestemmes af, hvor stor en andel de forskellige sedimenter udgør. Eksempelvis indeholder moræneler mindst 12 % ler.

De glaciale aflejringer omfatter også smeltevandsaflejringer som beskrevet under senglaciale aflejringer. De glaciale smeltevandsaflejringer er dog blevet dækket af is efter deres aflejring. De optræder i små områder rundt om i kommunen samt i større udstrækning omkring Horsens og langs med Hansted Ådal.

Aflejringer i slutningen af istiden (senglaciale aflejringer)

De senglaciale aflejringer betegner materiale, der er transporteret og aflejret af smeltevand fra gletsjere, og som ikke senere er overskredet af en gletsjer. De senglaciale aflejringer findes derfor især i kommunens mange smeltevandsdale.

Aflejringer efter istiden (postglaciale aflejringer)

Efter istiden har vind og vand transporteret og aflejret sedimenter som ler, sand og grus. De postglaciale aflejringer findes derfor langs vandløb i bunden af ådale, i søer og langs kysterne omkring Horsens Fjord og på Endelave.

Kortet illustrerer fordelingen af jordarter i Horsens Kommune. Brun indikerer lerjord, orange og lyserød indikerer sandjord, grøn indikerer organisk materiale og blå indikerer saltvandsaflejringer.