GEOLOGISKE KARAKTERTRÆK
|
Geologisk betingede elementer og strukturer / naturgrundlag |
Naturskabte landskabselementer og strukturer. Indgår som én af de tre parametre i definitionen af landskabskarakteren og er i beskrivelsen af landskabet inddelt i tre kategorier: Terrænformer, jordart og hydrologiske forhold. |
|
|
Terrænformer |
Beskriver med afsæt i den geologiske dannelse de terrænformer, der kendetegner landskabet, eksempelvis storbakket eller småbakket terræn, ådale, erosionskløfter og lignende. Terrænformerne har betydning for landskabets karakter samt rumlige og visuelle forhold. |
|
|
Jordart |
Beskriver den eller de jordarter, der især præger landskabsområdet. Jordarten er en afspejling af landskabets geologiske dannelse og ofte er der sammenhæng mellem jordart og den kulturbetingede anvendelse af landskabet. Eksempelvis dominans af hede og plantager i områder domineret af sand og stor forekomst af store gårde/hovedgårde i områder domineret af moræneler. |
|
|
Hydrologiske forhold |
Beskriver forekomsten af naturlige lavbundsområder, vådområder, vandløb, søer og lignende, der har betydning for landskabets karakter og kulturbetingede anvendelse af landskabet. |
TERRÆN
|
Fladt / jævnt |
Kan eksempelvis betegne en flade af hævet havbund eller et inddæmmet areal i lav kote men også et plateau i høj kote. Afgørende er, at terrænet er så jævnt, at det fremstår helt eller næsten helt fladt. |
|
|
Skrånende |
Kan være stejlt skrånende eller jævnt skrånende. Eksempelvis dalsider, kystforland, hvor terrænet skråner mod kysten, eller kystskrænter fra stenalderhavet, der står bag ved nutidens kystlinje. |
|
|
Småbakket |
Grænsen mellem småbakket og storbakket terræn er ikke eksakt. Ved småbakket terræn er der på kortet kort afstand mellem kotekurverne, og de har varierende orientering. I landskabet kan det både være små bløde bakketoppe med mange små terrænlavninger, men det kan også være mere kuperet, hvor de små bakker er kendetegnet ved stejle bakkeskråninger. Småbakket terræn kendetegner et dødispræget terræn. |
|
|
Storbakket |
Grænsen mellem småbakket og storbakket terræn er ikke eksakt. Ved et storbakket terræn kan der på kortet være kort eller længere afstand mellem kotekurverne, men de vil over en strækning have samme orientering. I landskabet er det afspejlet i store bakkeformer, der kan være lave og næsten give en storbølget karakter, eller bakkerne kan være højere og præget af mere skrånende bakkesider, der tydeligt giver oplevelsen af et storbakket terræn. |
|
|
Erosionskløft |
Betegnelse for en kløft der er dannet ved erosion. Erosion er når aflejringer bliver transporteret væk af eksempelvis vand og derved efterlader en kløft. Ned over en dalside eller kystskrænt efterlader det kløfter, der er skåret ned i terrænet og ofte efterlader et kuperet terræn. |
KYST
|
Kystforland |
Den del af et kystnært landskab, hvorfra der er sammenhæng med den tilstødende vandflade, samtidig med at terrænhældningen overordnet er orienteret mod kysten. Afgrænsningen er betinget af topografien, men går på tværs af de naturgeografiske regioner langs med kysten. |
|
|
Stenalderhavets kystskrænt / fossil kystskrænt |
Betegner havet i stenalderen for ca. 6.000 år siden. Havstanden var væsentligt højere end i dag og vandet trængte ind i mange østjyske dale. I Vendsyssel var store dele af landskabet oversvømmet. Siden har landet i Norddanmark hævet sig. I Vendsyssel er landet hævet ca. 15 meter i forhold til havet. Her ses kystskrænterne bag den nuværende kyst. I samme periode har Sydvestdanmark sænket sig et par meter og her er kysterne i dag ofte præget af kystklinter. |