SKOLE, PLEJEHJEM OG ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI 1960, 70 OG 80´ERNE

Kulturmiljøet

Beskrivelse

Langmarkskolen på Nørrebakken 1 blev som et helstøbt skolebyggeri anlagt i 1963. Den er tegnet af arkitekterne Bornebusch, Brüel og Selchau, og blev allerede få år efter blev byggeriet belønnet med en pris for de håndværksmæssige kvaliteter og det menneskevenlige byggeri. Ti år senere opførtes det almennyttige boligbyggeri Be­rings­vænget af samme arkitekter på Bakkesvinget 2-144, og dette store lejligheds­kompleks indgik i en helhedsplan sammen med Langmarkskolen. I 1982 føjedes plejehjemmet Lindehøj til dette store offentlige byggeri, der med placeringen på den tidlige bymark med vid oversigt ned over Nørrestrand er præget af en fin arkitek­tonisk helhedsløsning.

Sårbarhed

Den store offentlige bebyggelse er sårbar overfor alt for mange om- og nybyggerier, som vil kunne sløre det oprindelige anlægs helhedspræg.