Gammelstrup Teglværk

Kulturmiljøet

Beskrivelse

På en leret moræneknold ved Gudenåens vestbred mod Gammelstrup ligger resterne af Gammelstrup teglværk. Teglværket opførtes omkring 1900, da en ny fabrik skulle opføres på den anden side af Gudenåen, den senere Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik. Gammelstrup Teglværk beskæftigede i 1920’erne ca. 20 arbejdere og blev nedlagt ca. 1950. Teglværket er forfaldent, men ringovnen kan endnu ses sammen med den store skorsten og en række tørrelader. I området findes også tilgroede lergrave og resterne af en tipvognsbane.

Sårbarhed

Resterne af teglværket, lergrave og tipvognspor er sårbare overfor terrænændringer, forfald og tilgroning.

Orthofoto 1954