Områdets 3 almene vandværker indvinder alle fra det primære grundvandsmagasin som tilsyneladende har sin udbredelse fra den begravede dal og videre syd over i området ved Hatting. Alle vandværkerne indvinder vand af vandtype C og/eller D, hvilket understøtter vurderingen af, at grundvandsmagasinet generelt er velbeskyttet, jf. Tabel 7.
I forbindelse med den kommende Vandforsyningsplan har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund bliver der foretaget en prioritering af hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden. Alle 3 vandværker har i den forbindelse tilkendegivet, at de satser på også i fremtiden, at skulle levere drikkevand til deres nuværende forbrugere og at der også er plads til at udbygge deres forsyningsområde.
Vandværk | Tilladt indvinding (m³/år) | Antal aktive boringer | Sårbarhed kildepladsnært | Sårbarhed Opland | Magasin | Filter Dybde (m under terræn) | Vandtype |
Rugballegård | 1.700.000 | 6 | NFI | Kildepladsnært NFI, mens det øvrige opland er velbeskyttet | Primære | 47-113 | C/D |
Hatting | 200.000 | 2 | ikke NFI | Velbeskyttet | Primære | 52-70 | D |
Torsted | 275.000 | 2 | NFI | Overvejende velbeskyttet | Primære | 61-65 | C |
Tabel 7: Oversigt over de årlige indvindingstilladelser for vandværkerne i Rugballegård OSD. For vandværkerne er der vist, hvor sårbar grundvandsressourcen er vurderet ud fra vandtype, lertykkelse, magasin, filterdybde mm.