Kildepladser og indvinding

Den årlige grundvandsdannelse til de primære grundvandsmagasiner i området er i /7/vurderet til at ligge omkring 4,4 mio. m3. Omtrent 50 % af OSD’et ligger indenfor Horsens Kommune og derfor antages, at der dannes omkring 2,2 mio. m³ indenfor Horsens Kommune. Den samlede årlige indvinding til drikkevandsformål i hele OSD’et er ca. 338.000 m3 svarende til en udnyttelsesgrad på knap 8 % - her af indvindes de 217.000 m3 i Horsens Kommune jf. Tabel 10. I forhold til vandplanernes retningslinje om en maksimal udnyttelsesprocent på 35 %, er der således yderligere

1,2 mio. m³ grundvand til rådighed. Foruden vandværkernes grundvandsindvinding, foregår der indenfor området, indvinding af grundvand til markvanding og andre erhvervsmæssige formål. Vandplanernes målsætning vurderes på nuværende tidspunkt at være overholdt. En mere præcis vurdering af ressourcens størrelse forventes at fremkomme i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning.

Vandværk Kommune Årlig indvindingstilladelse i m³ Sårbarhed Kildeplads Sårbarhed Opland Magasin Filter dybde Vandtype
Nim Horsens 55.000   Lille sårbarhed Overvejende nitratsårbart Overvejende nitratsårbart Mellemste/dybe magasiner C og D
Molger Ny Horsens 10.000   - Nitratsårbart Delvist nitratsårbart 80-92 C
Enner Ny Horsens 30.000   Nogen sårbarhed Nitratsårbart Nitratsårbart 75-84 C
Vinten Skov Horsens 6.000   Tilsyneladende velbeskyttet - - 12-18 C
Kørup Horsens

3.000   Syd: Nitratsårbart Syd: Overvejende nitratsårbart -

66-91

C

  Nord: Velbeskyttet Nord: Overvejende velbeskyttet
Lund Horsens 110.000   - - - 88-108 C og D
Lundum Horsens 17.000   - - - 24-37 A og D

Tabel 10: Oversigt over de årlige indvindingstilladelser for vandværkerne i Nim OSD. For vandværkerne er der vist, en vurderet sårbarhed, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Oplysningerne om vandtype og sårbarhed stammer fra /7/