Sammenlignet med andre områder i Horsens Kommune er de beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne tynde (overvejende 0 til 5 meter ifølge lertykkelseskort), af mindre udbredelse, og udøver derfor ikke en god beskyttelse af grundvandsmagasinerne.
Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget med udgangspunkt i /Vejledning nr. 3 fra Miljøstyrelsen, 2000/ og er vist på OSD">Figur 18. Områderne omfatter grundvandsdannende arealer, hvorunder grundvandsressourcen vurderes at have et højt eller stigende indhold af nitrat, eller hvor den geologiske beskyttelse af ressourcen over for nitrat vurderes at være dårlig. De nitratfølsomme indvindingsområder i Brædstrup området omfatter således områder hvor der er mindre end 15 meter ler indenfor de øverste 30 meter.
Sårbarheden er således udtryk for den generelle sårbarhed i området og kan direkte kobles til de terrænnære magasiner, mens de dybe magasiner angiveligt har en mindre sårbarhed pga. en større reduktionskapacitet i dybereliggende (dybere end 30 meter) og mere eller mindre udbredte lerlag.
Vandanalyser af grundvandet fortæller, at de øverste grundvandsmagasiner ofte indeholder nitrat og at der hos flere enkeltindvindere er gjort fund af nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l. I Tyrstingedalen er der gjort et fund af nitrat i 90 meters dybde, som vidner om, at nitratfronten lokalt er fundet i usædvanlig stor dybde.
Der er gjort fund af pesticider i de øverste og mellemste magasiner og igennem de sidste 10 år er 6 vandværker lukket bl.a. som følge af forurenet grundvand. Der er kortlagt jordforureninger på vidensniveau V1 og V2, jf. Bilag 4. Der er ikke gjort fund af jordforureninger der i større omfang giver anledning til en reduceret opgørelse af den tilgængelige grundvandsressource indenfor Brædstrup OSD’et.
Baseret på resultaterne fra grundvandskortlægningen og de indledende jordforureningsundersøgelser forventes der ikke at fremkomme nye større uopdagede jordforureninger.
De almene vandværker der er i området i dag, indvinder overvejende vand fra de dybe magasiner, hvor der kun er fundet nitrat i få boringer og endnu ingen fund af pesticider. Vandtypen der indvindes er typisk vandtype C og D af en god kvalitet.
GEUS har, jf. Faktaboks 3 i afsnittet Forurening af grundvandsressourcen, under Grundvandsressourcer i Horsens Kommune, forsigtigt påpeget, at der med fordelingen af pesticidfund på landsplan muligvis kan komme en puls af pesticider i de dybere grundvandsmagasiner – det er ikke muligt at vurdere om dette vil være tilfældet i Brædstrup området.
GEUS’ analyser på landsplan fra 2013 viser også, at der er faldende nitrattrends i det yngste grundvand, mens der fortsat er stigende nitrattrends i det ældste grundvand, jf. Faktaboks 2 i afsnittet Forurening af grundvandsressourcen, under Grundvandsressourcer i Horsens Kommune.
På baggrund af det data- og analysearbejde der i dag foreligger fra området, kan man dog ikke forudse hvorledes, at nitratkoncentrationerne eller nitratindholdet konkret vil udvikle sig i området på lang sigt, hverken for det terrænnære eller dybere grundvand.
De lave nitratkoncentrationer i det dybe og mellemste magasin i Brædstrup området kan forklares ud fra flere forhold, men overvejende skyldes det nok, at vandværkerne overvejende indvinder relativt gammelt grundvand (> 50 år), jf. Tabel 12. En del af forklaringen er også at jordlagene indtil videre har bidraget ved at have haft en tilstrækkelig nitratreduktionskapacitet til, at kunne reducere og derved fjerne nitraten inden, at det havner i grundvandet i de områder hvor der er en hurtigere nedsivning til magasinerne.
Det er ikke muligt at forudse om der på et tidspunkt vil komme en længere periode med mere nitratholdigt grundvand i de mellemste og dybe grundvandsmagasiner i området. GEUS’ analyser på landsplan fra 2013 viser dog, at der er faldende nitrattrends i det yngste grundvand, mens der fortsat ses stigende nitrattrends i det ældste grundvand.
Der er ikke lavet beregninger på hvor mange år, at jordlagene fortsat kan reducere nitraten, men det kan variere fra, at kapaciteten allerede er opbrugt i dag i nogle områder til, at der i andre områder kan gå adskillige årtier/århundreder førend, at nitratreduktionskapaciteten er opbrugt.