Nye bygninger i landsbyerne
Horsens Kommune vil skabe plads til fornyelse og udvikling i landsbyerne, i respekt og forståelse for vores fælles kulturarv.
I dette afsnit er der oplistet en række anvisninger, som skal sikre, at ny bebyggelse i landsbyerne tilpasses den eksisterende landsby ift. form, farver og skala. Ved anmodning om bygge- og landzonetilladelse til et nybyggeri i landsbyerne, skal nedenstående anvisninger indarbejdes i ansøgningen. Der kan ske en fravigelse af enkelte anvisninger, hvis der er en konkret planmæssig begrundelse herfor, eller hvis det konkrete byggeri iøvrigt harmonerer med omgivelserne og ikke fremstår fremmed i sin kontekst.
Særligt bevaringsværdige landsbyer
For de fleste landsbyer vil anvisningerne kunne efterleves, hvis byggeriet får samme placering, form og skala som den eksisterende bebyggelse. Landsbyerne som er registreret som værdifulde kulturmiljøer, er ved Tematillæg for landsbyerne karakteriseret som særligt bevaringsværdige landsbyer.
For disse vil der ved behandling af landzone- og byggetilladelse blive stillet vilkår til byggeriets detaljering, materialevalg, vinduesudformning mv. - og dermed ikke kun til placering, form og skala, som for de øvrige landsbyer. Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede værdifulde kulturmiljøer, skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning, etablering af tekniske anlæg mv.
De fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan 10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet.
Ved vedtagelse af Tematillæg for landsbyerne, er der udpeget følgende særligt bevaringsværdige landsbyer: Addit, Elling, Gangsted, Lundum, Træden, Tønning, Endelave by og Haldrup.
Hovedreglen er, at der i landzone ikke må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelser og ubebyggede arealer uden landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 35 , stk. 1.
Overordnet skal kommunalbestyrelsen ved landzoneadministrationen virke for gennemførelsen af kommuneplanen, jf. § 12 i planloven, og intentionerne i den samlede fysiske planlægning. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen i vurderingen af de enkelte ansøgninger om landzonetilladelse skal udøve et konkret skøn inden for de rammer, som findes i planlægningen.
Kommunalbestyrelsen har med kravet om landzonetilladelse lejlighed til i hvert enkelte tilfælde, at vurdere det ansøgte, dels i relation til de stedlige forhold, dels i relation til de forskellige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, som kommunerne inddrager i planlægningen. (Erhvervsstyrelsens Vejledning om landzoneadministration, 05.06.2018)
Nærværende dialogværktøj, er en konkret fortolkning af den samlede kommuneplan, set i relation til udviklingen i de enkelte landsbyer. Der kan kun meddeles landzonetilladelse til byggeri, anlæg o.lign. i landsbyerne, hvis det er i overenstemmelse med anvisningerne i Dialogværktøjet: Landsbyernes udvikling og bevaring.
Billede af moderne landsbybyggeri, som i skala og udformning trækker paralleller til klassisk landsbybyggeskik.
Billede af gadeforløb i landsbyen Træden, som er udpeget som en Særligt bevaringsværdig landsby.
Placering
Bygninger skal placeres vinkelret- eller parallelt med ankomstvejen.
Hovedhuset skal placeres i tæt tilknytning til adkomstvejen, i en afstand, som er afpasset med den omkringliggende bebyggelses facadelinje.
Fritliggende bebyggelse som carporte, garager og udhuse o.lign. skal som udgangspunkt placeres bagved hovedhuset og vinkelret herpå.
Garager, carporte, udhuse o.lign. skal opføres som selvstændige bygninger og ikke integreres med hovedhuset.
Form og skala
Hovedhuset skal opføres i én etage med udnyttelig tagetage.
Bygninger skal udføres som længehuse, hvor længden svarer til mindst 1½ ganget med bredden. Forholdet kan fraviges, hvis byggeriet opføres efter principperne om Bedre byggeskik.
Bredden må ikke overstige 8 meter. Højde må ikke overstige 8,5 meter.
Der kan opføres sidebygninger, når disse placeres vinkelret ud fra hovedbygningen og maksimalt er halvt så lange som hovedbygningen. Sidebygningens højde og bredde må ikke overstige hovedbygningens.
Der kan opføres mindre tilbygninger som verandaer og udestuer til hovedbygningen. Sådanne tilbygninger må højst gives en bredde på 4 m og en dybde (målt fra hovedbygningens facade) på 3 m.
Tage og kviste
Taget skal udføres som symmetrisk saddeltage med 45-50 graders hældning.
Tagformen må kun være udført med helgavle eller med halvvalm.
Der må ikke være fremspring i gavlens overetage med mere end én bræddetykkelse.
Der kan maks. etableres to kviste pr. tagflade. Den enkelte kvist må maks. have en bredde på 1,5 m.
Tagmateriale skal være tegl, cement, skifer, strå, tagpap eller lign.
I hver tagflade må der højst anbringes 3 ovenlysvinduer, hver med et lysningsareal på højst 1,1 m2.
Vinduer og døre
Bygninger skal fremtræde som en blok med dør- og vindueshuller placeret regelmæssigt i facaden. Murhuller til vinduer og døre må højst være 120 cm brede, for dobbeltdøre dog op til 160 cm.
Større murhuller kan tillades, når det skønnes at harmonere med bygningens stil og områdets karakter.
Ovenlysvinduer og kvistvinduer skal have mindre højde og bredde end stueetagens vinduer, og skal placeres regelmæssigt på tagfladen i harmoni med facadens opdeling.
Facader og murværk
Murværk må udføres i tegl (blank mur), evt. vandskuret og/eller malet eller kalket i jordfarverne eller i hvid.
Gavltrekanter kan beklædes med brædder, som placeres lodret på gavlen. Evt. behandling af bræddebeklædning skal udføres i jordfarver eller hvidt.
Bebyggelsens facader skal fremstå i blank mur i teglsten, i bindingsværk med murede tavl eller som pudset/filtset eller lignende. Pudsede/filtsede overflader skal fremstå indfarvet, kalket eller malet i gule, røde eller brune farver indenfor jordfarveskalaen eller i hvid.
Overkanten af sokkel må ikke ligge højere end 20 cm over niveauplan.
