I dette afsnit beskrives, hvordan en landsby strukturelt kan være opbygget og hvordan man kan tilpasse potentielt fremtidige boliger til landsbyen. Dette med afsæt i landsbyens skala, arkitektur, gaderum, kulturhistoriske bevaringsværdier o.lign., så de særlige karakteristika ved landsbyen bevares.
Landsbyerne er oftest bebyggede med små åben-lav boliger mellem store gårde, og husene er typisk placeret i én række på hver side af gaden. Husene er som hovedregel placeret på grundene, så de ligger parallelt med og tæt på landsbyens hovedgade. Indgangsfacaden er således orienteret mod livet i landsbyengaden til den ene side, og havefacaden mod det åbne landskab med marker, skov og natur til den anden side.
Placeringen af de nye boliger skal ske under hensyntagen til den historiske landsbystruktur. Det betyder, at boliger som er placeret i anden række, i forhold til den historisk etablerede landsbygade, samt udstykning af ”koteletgrunde”, som udgangspunkt ikke vil blive tilladt. Det betyder også, at grønne rum inden for landsbyafgrænsningen, dvs. græsklædte og/eller busk/træbevoksede arealer, der har udgjort et grønt rekreativt område eller naturområde for landsbyen i mange år, skal friholdes for bebyggelse. Derudover skal udsigtslinjer, hvor man har en særlig værdifuld udsigt mellem bebyggelsen, ud over landskabet udenom landsbyen, bevares og friholdes for bebyggelse.
Undtaget fra denne regel er de huse, der afslutter en landsby. Ofte er disse huse - hvor de topografiske forhold tilsiger det - drejet væk fra landsbygaden, så husene opnår optimal udsigt over landskabet, og samtidig fremtræder som landsbyens ansigt udadtil. Husene fungerer på denne måde som naturlige afsluttende bebyggelser af landsbyen.
De enkelte landsbyers særlige karakteristika er i øvrigt beskrevet for den enkelte landsby i Opslagsværket, herunder den oprindelige udstykningsstruktur.
I det følgende afsnit beskrives forskellige karakteristiske landsbystrukturer, som er fremherskende for landsbyerne i Horsens Kommune. De forskellige strukturer er oplistet med en forklaring af, hvordan den enkelte landsbystuktur er bygget op. Dette kan benyttes som inspiration til placering af potentielle nye bygninger, til- og ombygninger.
Skitse af et landsbygadeforløb.
Stjerneudskiftning
Flere landsbyer i Horsens Kommune er i dag velbevarede stjerneudskiftede landsbyer. Elling, som ses på illustrationerne til højre, er ét af flere eksempler på denne type af landsbystruktur, som ses tilbage fra slutningen af 1700-tallet til starten 1800-tallet. I dag er gårdanlæggene og strukturen af den gamle landsby i Elling intakt og tydeligt aflæselig. Både vejforløb, diger og hegn står bevaret.
Stjerneudskiftning var en metode der under landboreformen, fra slutningen af 1700-tallet, blev brugt til at samle de mange spredte landbrugslodder til større sammenhængende arealer til de enkelte gårde, som blev liggende i byerne.
Original-1-kort over landsbyen Tønning fra 1777.
Luftfoto som viser landsbyen Elling i 2023.
Fortelandsby
En fortelandsby er opstået omkring en central plads eller en branddam/gadekær (også kaldet en forte), hvor bebyggelsen er placeret i rundkreds omkring kernen. Forten blev brugt som fællesareal og var hegnet inde så gårdmændene kunne bringe deres dyr i ly på forten om natten. Der findes ofte en forte i alle landsbyer. De kan dog være små eller være blevet bebygget i takt med industrialiseringen.
Tønning er et tydeligt eksempel på en forteby, hvor gadekæret og de omsluttende gårde fortsat er tydelige.
Original-1-kort over landsbyen Tønning fra 1807.
Luftfoto som viser landsbyen Tønning i 2023.
Vejby
En vejlandsby er opstået omkring en vej, hvor bebyggelsen er placeret som perler på en snor langs vejen. Der bygges kun langs vejen, hvorfor vejlandsbyer kan have en meget lang og smal struktur.
Det ses f.eks. i Davding, hvor landsbyen er opstået omkring en bred vej, som formentlig har fungeret som en slags forte, men senere er blevet til en hovedåre igennem landsbyen, og forten er derfor forsvunget fra landsbybilledet.
Original-1-kort over landsbyen Davding fra 1821.
Luftfoto som viser landsbyen Davding i 2023.
Stationsby
I Horsens Kommune er der flere landsbyer, hvor jernbanenettet er kommet til byen under industrialiseringen. Der findes dog også landsbyer, hvor bebyggelsen er opstået omkring jernbanen.
Oprindeligt var landsbyer ofte placeret på et højdedrag, hvorfor jernbanen ikke kunne føres til landsbyen. Det ses bla. i Slagballe og Tønning, hvor stationsbyen ligger seperat fra den oprindelige landsbykerne. Omkring stationerne var der udviklingspotentiale for andre liberale erhverv, hvorfor stationsbyerne nogle gange har udviklet sig mere end den oprindelige landsby. For Slagballe er det f.eks. kun stationsbyen, som står tilbage.
Lave målebordsblade 1901-171 over stationsbyen Slagballe.
Billede af stationsbygningen i Tønning fra 2023.
Vejforteby
En vejfortelandsby er en afart af vejlandsbyen og fortelandsbyen. Forten er formentlig opstået omkring et gadekær og har fået en langstrakt struktur, fordi gårdene er placeret mere fragmenteret omkring forten. Det ses tydeligt i en landsby som Addit, hvor strukturen fortsat er velbevaret.
Gadekæret og forten er fortsat tydelig, og fungerer stadigvæk som fællesareal for landsbybeboerne, som har indrettet legeplads mv. på arealet.
Original-1-kort over landsbyen Addit fra 1820.
Luftfoto som viser landsbyen Addit i 2023.
Slynget vejby
En slynget vejby er ofte opstået omkring et eksisterende vejforløb. Det kan derfor være vanskeligt at få øje på en reel forte eller landsbykerne. Det ses ofte for landsbyer, som er placeret i kupperet terræn, hvor kirken har fået en central plads på toppen af landsbyen. Landsbyens gårde og bebyggelse er placeret lavere, for ikke at overskygge ind- og udsigt til kirken. Dette ses f.eks i Lundum, som er placeret i et bevaringsværdigt landskab, hvor bebyggelsen og landsbystrukturen underordner sig landskabet og er placeret nænsomt i terrænet.
Original-1-kort over landsbyen Lundum fra 1817.
Luftfoto som viser landsbyen Lundum i 2023.
Andelslandsby
I Horsens Kommune findes der mange andelslandsbyer. I forbindelse med industrialiseringen blev det essentielt for den enkelte landsby at samarbejde om produktionen. Derfor opstod der mange andelsmejerier, hvor gårdmændene gik sammen for at skabe en større og billigere produktion.
Det ses f.eks. i Tvingstrup, hvor landsbyens udvikling tog fart med tilblivelsen af Tvingstrup mejeri. Landsbyens centrum blev her forskudt til at være omkring stationen, mejeriet og kroen.
Lave målebordsblade 1901-171 over landsbyen Tvingstrup.
Billede af Tvingstrup mejeri taget i 2023.
Parcelhus-domineret landsby
Mange landbyer har fra 1970’erne og frem gennemgået en transformation. Det ses ofte, at landbykerne er bevaret, men at der er foretaget flere knopskydninger af små parcelhusenklaver. I Horsens Kommune ses det f.eks. i Voervadsbro, hvor landsbykernen er opstået omkring Gudenåen, hvor bebyggelse er tæt. Senere er der sket en udvidelse i form af parcelhuskvartere både i øst og vest, som trækker bebyggelsen væk fra kernen og skaber en fragmenteret struktur.
Lave målebordsblade 1901-171 over landsbyen Voervadsbro.
Luftfoto som viser landsbyen Voervadsbro i 2023.
Kilde: Vadstrup, Søren, Landhuset-Historie, bevaring, istandsættelse, 2021, side 50-65.