Landskabskarakterens sårbarhed

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.


Bærende landskabstræk

Dallandskabet betragtes som helhed som et sårbart landskab, hvor landskabets karakter kan blive væsentligt påvirket af selv små ændringer. Dallandskabet er som helhed præget af flere delområder, hvor landskabets bærende landskabstræk og sårbarhed varierer.

For at opretholde landskabets karakter i den centrale del af området er det afgørende, at landskabet fremstår med en mosaik af eng og mose i det laveste terræn på dalbunden, eng og enkelte dyrkede marker på det hævede terræn i dalbunden, samt små skove og dyrkede marker på dalsiden. Det overordnede udtryk i dalen bør være et naturpræget mosaiklandskab.

For at opretholde landskabskarakteren ved Vorbjerg Høje er det afgørende, at landskabet opretholdes med en lysåben karakter, hvor gravhøjene og Underup Kirke optræder synligt i landskabet som betydelige kulturhistoriske landskabselementer.

For at opretholde landskabskarakteren ved Nørrestrand er det afgørende, at dalen har en åben karakter og er domineret af de store vandflader i dalbunden, som omgives af lysåbne naturarealer. Landskabets naturprægede karakter, søerne og udsigterne over dalen er centrale karaktertræk.

For at opretholde landskabskarakteren ved Vær kirkelandskab er det afgørende at opretholde en landbrugskarakter i lille skala, samt en høj intakthed i bebyggelsens struktur og karakter.


Skovrejsning

Landskabet i hele dalen vurderes generelt sårbart over for skovrejsning.

I den centrale del af dalen udgør den eksisterende skov et væsentligt element i dalens mosaikkarakter, men udbredes skoven yderligere, vil det reducere de mange landskabelige og visuelle overgange, der er centralt for landskabets visuelle karakter. Særligt på dalbunden er landskabets karakter sårbar over for yderligere skovrejsning. Her bør der arbejdes for at reducere mosernes bevoksning, så moser og enge har en overvejende lysåben karakter.

Omkring Vorbjerg Høje er der flere landskabshensyn, der er sårbare over for skovrejsning. I særdeleshed kan ny skov skjule eller begrænse indkigget til områdets mange gravhøje eller til Underup Kirke, der er helt afgørende for landskabets karatker. Disse elementer opleves fra de omgivende veje, og det vurderes ikke muligt at indpasse skov uden at begrænse oplevelsen af disse elemeter. Samtidig er landskabet kendetegnet ved vide udsigter fra dette højtliggende terræn. Disse udsigtsmuligheder er sårbare over for skovrejsning, der bryder eller begrænser udsigterne.

Omkring Nørrestrand er det afgørende for landskabskarakteren, at de store vandflader kan opleves, og at landskabet generelt er præget af en lysåben karakter og udsigter. Dermed vurderes landskabskarakteren sårbar over for skov omkring søen og på den nordlige dalside. Det vurderes muligt at indpasse mindre skovområder, når det sker med særlige hensyn til at bevare eller styrke særlige udsigter.

I landskabet omkring Vær Kirke vurderes yderligere skov at sløre landskabets terræn og kulturhistoriske strukturer samt at begrænse de særlige udsigter, der kan opleves fra området.


Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Hele dallandskabet vurderes særligt sårbart over for stort landbrugsbyggeri eller andet byggeri, der ikke i høj grad er tilpasset landskabets karakter og visuelle kvaliteter.

På grund af landskabets generelt lille skala, vurderes stort eller markant byggeri at fremstå visuelt dominerende i dallandskabet og medføre en væsentlig påvirkning af landskabet. Stort byggeri bør placeres uden for dalen.

Landskabet vurderes som udgangspunkt ikke sårbart over for nødvendigt landbrugsbyggeri, hvis det i høj grad tilpasses landskabet og den eksisterende bygningsmasse i forhold til skala og samlet udtryk. Landskabets sårbarhed over for landbrugsbyggeri vil dermed være en konkret vurdering.

I landskabet omkring Vorbjerg Høje samt i Vær kirkelandskab er bebyggelsesstrukturen særlig intakt og i det lys sårbar over for ændringer i bygningsmassen, der ikke i høj grad er tilpasset landskabet og eksisterende strukturer.


Byvækst og byrand

Dallandskabet vurderes generelt sårbart over for byvækst i dalen.

Det er afgørende for landskabets karakter, at byvækst ved Nim og Lund ikke strækker sig ned i dalen, og at byranden mod dalen har en overvejende grøn karakter. Landskabet i dalen er sårbart over for højt eller markant byggeri i byerne, der er synligt fra dalen og medfører en visuel påvirkning af dallandskabet.

I dag er dalen omkring Nørrestrand i høj grad præget af Horsens by og Stensballe mod syd og øst, og er presset af fremtidig byudvikling mod nord. Dallandskabet vurderes særligt sårbart over for fremtidig byudvikling, der medfører bebyggelse i dalen eller medfører en betydelig visuel påvirkning af dallandskabet og udsigterne på tværs af området. Fremtidig byudvikling omkring Nørrestrand bør derfor ske uden for dalens afgrænsning, og byranden mod dalen bør i høj grad tilpasses overgangen til dalen, så den visuelle påvirkning bliver mindst mulig.


Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Dallandskabets karakter vurderes generelt sårbar over for tekniske anlæg i dalen.

Vest for motorvejen er dalen fri for tekniske anlæg og har en meget upåvirket karakter. Dette forhold bør der værnes om.

Øst for motorvejen er dalen præget af flere anlæg, der både medfører fysiske og visuelle barrierer samt medfører en teknisk prægning af landskabet. Her vurderes landskabet særligt sårbart over for den mereffekt, som selv små anlæg vurderes at medføre.

Dallandskabet vurderes også sårbart over for nye, høje anlæg i landskabet omkring dalen, når anlæggene er synlige fra dalen og medfører en visuel påvirkning af dallandskabets karakter og oplevelsesværdi.


Kystnærhedszone

Delområderne Nørrestrand og Vær kirkelandskab ligger inden for kystnærhedszonen til Horsens Fjord.

Tæt omkring Nørrestrand er den visuelle relation til Horsens Fjord begrænset af Horsens by og det bakkedrag mellem Hansted Ådal og Horsens Fjor, som byen ligger på.

Nord for Nørrestrand er udsigterne mod syd især præget af Nørrestrand og Horsens by, men da terrænet på den nordlige dalside rejser sig højere end bakkedraget, er der udsigter, hvor Horsens Fjord indgår i baggrunden bag Horsens by.

Horsens Fjord er smal og afstanden til modstående kyster ved Boller er relativ kort. Derfor indgår landskabet nord for fjorden i oplevelsen af kystlandskabet set fra syd. Netop da terrænet nord for Nørrestrand rejser sig over bakkedraget i Horsens by, vil ændringer i dette terræn være synligt fra modstående kyst og fra Horsens Fjord.

Den del af landskabsområdet, der ligger inden for kystnærhedszonen, vurderes i det lys sårbart over for ændringer, der bliver synlige fra fjorden og modstående kyst og medfører en visuel påvirkning af kystlandskabet som helhed.