Den interne bybusbetjening i Horsens

Home Trafikplan for kollektiv busbejtening STATUS Den interne bybusbetjening i Horsens

Den interne bybusbetjening i Horsens

Der er ca. 1,7 mio. påstigninger i bybussystemet i Horsens opgjort med den nuværende manuelle tællemetode. Det betyder, at der er et sted mellem 5 - 6.000 påstigere i bybusserne på en hverdag. Midttrafik er overgået til automatiske tællinger i 2016. På denne måde kan der foretages mere repræsentative målinger over året.

Det nuværende bybussystem er opbygget af 11 linjer med følgende drift hverdage i dagtimer:

  • Linje 1,2 og 5 har 20-minuttersdrift.
  • Linje 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10 har halvtimesdrift.
  • Linje 11 har én morgentur og tre eftermiddagsture, som primært servicerer uddannelsessøgende.

Grundprincippet er, at linjerne mødes på Trafikterminalen hver halve time, hvorfra der kan skiftes til/fra andre bybuslinjer, regionalruter eller tog. Der er faste bindinger mellem nogle af linjerne, som kører på tværs af byen, således at det er unødvendigt for kunderne at skifte bus

Figur 4: Nuværende bybusnet i Horsens (gældende frem til januar 2018)

Den nuværende linjestruktur er et naturligt resultat af bystrukturen, hvor store koncentrationer af befolkning og rejsemål er beliggende i centrum og i den nordlige del af byen, mens den sydlige del af byen, som det fremgår af nedenstående figurer, er karakteriseret af lav befolkningskoncentration og mindre, spredte rejsemål.


Figur 5: Linjenet sammenholdt med befolkningskoncentration

 

Figur 6: Linjenet sammenholdt med virksomheder

 

Den store forskel på centrum/nord og sydbyen afspejler sig klart i brugen af busserne. På Figur 7 ses antallet af på- og afstigere pr. dag. Langt størstedelen ligger i den nordlige del af byen.

Figur 7: Antal på- og afstigere pr. stoppested pr. dag

I vurderingen af det nuværende bybusnet er følgende forhold inddraget.

  • Servicemål i form af gangafstande til stoppesteder
  • Nuværende brug af bybuslinjerne
  • E-boks borgerundersøgelsen
  • Forventet byudvikling (behandles under forslag til nyt rutenet)

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer