Om planen

Støjhandlingsplan i hehold til EU

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2006 "Støjkortlægning og støjhandlingsplaner" har implementeret kravene i EU-direktiv 2002/49 ”Vurdering og styring af ekstern støj”. Vejledningen fastlægger, at der for større bysamfund skal udarbejdes:

I Danmark er ovenstående udarbejdet for Københavnsområdet i 2008 og i 2013 for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Inden 2013 har det været krævet, at støjkortlægning og handlingsplaner udarbejdes for overordnede veje – primært statsveje (jf. Bekendtgørelse nr. 1309 fra Miljøstyrelsen). I henhold til Bekendtgørelse nr. 51 af 2011 fra Miljøstyrelsen er der dog ikke længere krav om dette for øvrige byer.

Forudsætninger

De støjmæssige vurderinger samt udvælgelse af støjbelastede strækninger er foretaget under følgende forudsætninger:

 
Sønderbrogade Horsens

 


 

Defenitioner 

I denne rapport anvendes følgende definitioner for lydtekniske begreber (se Appendiks for uddybende redegørelse):

Lden(*):
Middelværdien af støjbelastningen over et typisk døgn. Middelværdien vægtes således at støj om aftenen vægter tungere og om natten endnu tungere.

SBT:
Støjbelastningstallet er en summering af antallet af støjbelastede boliger. Ved summeringen sker der en vægtning ud fra størrelsen af boligernes støjbelastning. Få boliger med høj støjbelastning kan således give samme SBT som mange boliger med relativ lav støjbelastning.

Læs mere teknisk om definitionerne

 
Note: *
Lden erstattede i 2007 den tidligere anvendte LAeq,24h, som var en døgnmiddelværdi uden tidsvægtning. Tidsvægtningen af Lden betyder for en normal døgnvariation i trafikken, at LAeq,24h = 55 dB svarer til Lden = 58 dB. Alle støjgrænser er derfor efter 2007 øget med 3 dB.

Endvidere kan kort redegøres for dB-skalaen, som er en logaritmisk angivelse af talværdi (lydtryk eller lydenergi):

Undersøgelser af den subjektive opfattelse af støj har vist, at først når lydtrykket er reduceret med –10 dB vil man fornemme støjen som halveret. Den fysiologiske påvirkning af mennesker hænger dog mere direkte sammen med lydenergien. En reduktion på 3 dB er således en markant ændring i forhold til helbredstilstanden. Undersøgelser gennemført af Kræftens Bekæmpelse har vist, at påvirkning med høj trafikstøj øger risikoen for hjertekar sygdomme, slagtilfælde og diabetes

(se http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/trafikstoj/stoejogsundhed/).

Støjberegninger

Vejtrafikkens støjbelastning er beregnet med EDB-programmet SoundPlan ver. 7.1, update 29-05-2012. I beregningerne indgår trafikmængder fordelt mellem køretøjstyper efter Miljøstyrelsens standardfordeling (for den pågældende vejtype). Kørselshastigheden er, hvor der ikke foreligger specifikke måledata, sat lig den skiltede hastighed. 

Med de angivne forudsætninger er der udarbejdet støjkort for de i alt 11 byområder. Støjen er beregnet i en højde på 1,5 meter over terræn. Kortene kan ses under afsnittet STATUS er udover der foretaget en facadestøjberegning af alle de registrerede boliger i byområderne. De boliger, som er beliggende så de åbenlyst ikke vil være kritisk støjbelastet fra de omfattede vejstrækninger, er udeladt. SBT-tallet er beregnet ud fra det maksimalt beregnede facadestøjniveau for hver ejendom.