.

Ny parkeringsnorm i Horsens Kommune

Horsens Kommune har fastsat en vejledende parkeringsnorm som normalt vil blive anvendt i forbindelse med lokalplaner og byggesager.

I forbindelse med lokalplanlægningen vil kravene til udlæg og anlæg af parkeringspladser blive nærmere vurderet ud fra anvendelse, beliggenhed, mulighed for dobbeltudnyttelse mm.

Parkeringsnormerne for Horsens Kommune, anvendes med mindre andet er bestemt i lokalplanen.

Kommunens hjemmel

Hjemlen til at stille krav til antal og indretning af parkeringsfaciliteter findes i:

Planloven:

  • I henhold til Planlovens § 11b skal kommuneplanens rammer for lokalplanlægning blandt andet fastsættes med hensyn til trafikbetjening, herunder parkeringsforhold. (Anvendes p.t. ikke i Horsens Kommune)
  • I henhold til Planlovens § 15 kan der i en lokalplan optages bestemmelser om vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning. Der kan herunder bl.a. fastsættes bestemmelser om antal parkeringspladser til forskellige anvendelser, beliggenhed og udformning af parkeringspladser på den enkelte ejendom, parkeringslommer, ved vejside, og om parkering skal samles på parkeringspladser, der er fælles for området.


 Bygningsreglementets bestemmelser (BR08)  jf. kap. 2.6.2 mht parkeringsfaciliteter:

  • Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, kanallerter, cykler m.v på ejendommens område.
  • Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.
  • Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse.
     

Det nu gældende bygningsreglement fra 2008 "Bygningsreglement 2008" er under revision, men er ikke vedtaget endnu. Det forventes ikke ændringer i det nye bygningsreglement som vil ændre de nuværende bestemmelser om parkeringsfaciliteter.

Færdselsloven:

  • I henhold til Færdselslovens § 100 kan afgørelse om udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling, herunder om anlæg af parkeringspladser og holdepladser for busser, træffes af vejbestyrelsen med samtykke fra politiet

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer