Home Parkeringsstrategi Handlingsplan Midtbyen2 Område 3

Område 3

I område 3 er der ca. 440 offentlige parkeringspladser, ca. 120 private parkeringspladser med offentlig adgang,  og ca. 275 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 30 med betaling og ca. 80 med tidsrestriktioner. 

I område 3 er der ca. 737 husstande med i alt ca. 1128 personer. Ca. 64 % af husstandene har ingen bil, hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 3 tilnærmelsesvist skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen og nogle gange bilen.

Det vil således fortsat være uden betaling for parkering på følgende gader/pladser:

  •  Smedegade
  • Nørretorv
  • Allegade
  • Vimmelsskaftet
  •  Heimdalsgade

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 160 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 100 parkeringspladser på en lørdag.

Det store antal private parkeringspladser gør at behovet for yderligere beboerparkering i dette område forholdsvist begrænset.

Der udstedes ikke dispensation i form af beboerlicenser og erhvervslicenser, da det vurderes at der er et tilstrækkeligt antal betalingsfrie, offentlige parkeringspladser. De offentlige parkeringspladser med betaling kan på hverdage efter kl. 17.00 og frem til næste dag kl. 9.00 benyttes uden betaling ligesom på lørdage og søndage mellem lørdag kl. 13.00 frem til mandag morgen kl. 9.00.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer