1

Home Parkeringsstrategi Handlingsplan Midtbyen

Midtbyen

Da belægningen af de offentlige og private parkeringsarealer i midtbyen viser, at der ikke er et stort behov for at indføre adfærdsregulering i forhold parkeringssøgningen i midtbyen, fortsætter den nugældende betalingsparkering på de offentlige uændret, dvs. med de nuværende betalingsparkeringspladser og med samme takst.

Målsætningen for midtbyen er baseret på, at der samlet set allerede er tilstrækkelig parkeringskapacitet i midtbyen til at rumme den forventede udvikling i detailhandlen de næste 10-15 år.

Et øget parkeringspres vil medføre, at nogle kommer til at gå længere fra parkeringsanlæggene i forhold til bestemmelsesstedet. I dag kan langt de fleste kunder til midtbyens butikker få en plads i en afstand af 100-200 meter fra gågaderne. Bliver kunder nødt til at bruge de parkeringspladser der ligger længere væk, vil det medføre en gåafstand i størrelsesorden 250-350 meter.

 

 


 

Områder i Horsens bymidte

 

Område 1

I område 1 er der ca. 720 offentlige parkeringspladser og ca. 300 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Alle de offentlige parkeringspladser er uden betaling. 

I område 1 er der ca. 843 husstande med i alt ca. 1271 personer. Ca. 65% af husstandene har ingen bil, hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 1 tilnærmelsesvist skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen. 

I område 1 planlægges på arealet der tidligere rummede et slagteri, for opførelsen af  en uddannelsescampus. En sådan ændret udnyttelse af arealet vil medføre et ændret parkeringsbehov i denne del af midtbyen. Områdets nærhed til den kollektive trafikterminal hvor både tog, regionale busruter, bybusser og hyrevogne har sit knudepunkt vil medføre at en stor andel af de studerende/elever, som er bosat udenfor nærområdet sandsynligvis ikke anvender bilen som transportmiddel, hvorfor behovet for parkering vil være markant anderledes end hvis arealet skulle anvendes til butiks-, kontor- og boligområde.

Der vil på baggrund af erfaringerne og normerne fra tilsvarende campusområder være behov for anlæg af parkeringsfaciliteter for den del af brugerne, som ikke kan/vil anvende tilbuddet om kollektiv transport.

Der vil i forbindelse med tilrettelægning og planlægning af campusområdet blive gennemført en nærmere analyse af parkeringsbehovet, ligesom der vil skulle planlægges for en integration af parkeringspladserne i byggeriet enten, i form af parkeringsanlæg i kælderniveau eller i et parkeringshus. Der henvises til afsnit i ”4.1  Efterspørgslen vil fortsat stige” jf.  figur 19 hvor resultatet af en sammenligning af parkeringsplads kravet ved forskellige campusområder er oplistet. Det foreslås som udgangspunkt at parkeringsnormen for det fremtidige Campus Horsens fastsættes til én parkeringsplads pr. 150 m² hvilket med et campusområde på 65.000 m² medfører et krav om 430 parkeringspladser. Arealet til disse parkeringspladser vil udgøre mellem 10.000 og 13.000 m², hvorfor det vil være relevant at etablere parkeringsanlægget som et parkeringshus/parkeringskælder.

Det vil således fortsat være uden betaling at parkere på følgende gader/pladser:

  • Godsbanegade mellem Andreas Steenbergs Plads og Emil Møllers Gade incl. parkeringsarealet beliggende nord for Godsbanegade.
  • Konsul Jensens Gade mellem Andreas Steenbergs Plads og Houmannsgade.
  • Houmannsgade mellem Konsul Jensesn Gade og Beringsgade.
  • Beringsgade mellem Houmannsgade og Allegade.
  • Emil Møllers Gade mellem Godsbanegade og Kongensgade.
  • Marius Holst Gade mellem Konsul Jensens Gade og Kongensgade.
  • Kongensgade mellem Andreas Steenbergs Plads og Gl. Jernbanegade.
  • Andreas Steenbergs Plads.
  • Svanes Plads.

Der udstedes ikke dispensation i form af beboerlicenser og erhvervslicenser, da det vurderes at der er et tilstrækkeligt antal betalingsfrie, offentlige parkeringspladser. De offentlige parkeringspladser med betaling kan på hverdage efter kl. 17.00 og frem til næste dag kl. 9.00 benyttes uden betaling ligesom på lørdage og søndage mellem lørdag kl. 13.00 frem til mandag morgen kl. 9.00.

Parkeringsarealet øst for den kollektive trafikterminal, vil være et af de sidste der vil blive anvendt hvis presset på parkeringsarealerne øges i bymidten. De fleste parkeringspladser i området ligger i en afstand på 700 – 800 m til midten af midtbyen (Søndergade ved Rådhusgade). Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 340 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 400 parkeringspladser på en lørdag (gennemsnit).

Hvis en række langtidspladser tæt på midtbyen og Søndergades butikker evt. omdannes til korttidspladser vil de ledige pladser i område 1 naturligt kunne opsuge nogle af de pendlere, der vil miste parkeringsmuligheder tættere på midtbyen.

Ændringen af den tidligere slagterigrund til campusområde kan ændre det lokale behov for parkering. Hvis der bygges større parkeringsanlæg i forbindelse med campusområdet, kan de naturligt indgå som aflastning, når/hvis der er optaget på de attraktive pladser i umiddelbar nærhed af gågaden, ligesom dette parkeringsanlæg vil kunne dobbeltudnyttes som parkeringsanlæg for campus i dagtimerne på hverdage og som beboerparkering i nattetimerne og i weekenden.

Område 2

I område 2 er der ca. 280 offentlige parkeringspladser og ca. 450 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 60 med betaling og ca. 30 med tidsrestriktioner. 

I område 2 er der ca. 616 husstande med i alt ca. 946 personer. Ca. 67 % af husstandene har ingen bil, hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 2 skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen.

Det vil således fortsat være uden betaling at parkere på følgende gader/pladser:

  • Carøesgade
  • Løvenørnsgade
  • Claus Cortensens Gade
  • Andreas Flensborgs Gade

Der udstedes ikke dispensation i form af beboerlicenser og erhvervslicenser, da det vurderes at der er et tilstrækkeligt antal betalingsfrie, offentlige parkeringspladser. De offentlige parkeringspladser med betaling kan på hverdage efter kl. 17.00 og frem til næste dag kl. 9.00 benyttes uden betaling ligesom på lørdage og søndage mellem lørdag kl. 13.00 frem til mandag morgen kl. 9.00.

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 90 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 80 parkeringspladser på en lørdag. (gennemsnit).

På grund af det store antal private parkeringspladser er behovet for yderligere beboerparkering i dette område forholdsvist begrænset.

Område 3

I område 3 er der ca. 440 offentlige parkeringspladser, ca. 120 private parkeringspladser med offentlig adgang,  og ca. 275 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 30 med betaling og ca. 80 med tidsrestriktioner. 

I område 3 er der ca. 737 husstande med i alt ca. 1128 personer. Ca. 64 % af husstandene har ingen bil, hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 3 tilnærmelsesvist skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen og nogle gange bilen.

Det vil således fortsat være uden betaling at parkere på følgende gader/pladser:

  • Smedegade
  • Nørretorv
  • Allegade
  • Vimmelsskaftet
  • Heimdalsgade

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 160 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 100 parkeringspladser på en lørdag. (gennemsnit).

Det store antal private parkeringspladser gør at behovet for yderligere beboerparkering i dette område forholdsvist begrænset.

Der udstedes ikke dispensation i form af beboerlicenser og erhvervslicenser, da det vurderes at der er et tilstrækkeligt antal betalingsfrie, offentlige parkeringspladser. De offentlige parkeringspladser med betaling kan på hverdage efter kl. 17.00 og frem til næste dag kl. 9.00 benyttes uden betaling ligesom på lørdage og søndage mellem lørdag kl. 13.00 frem til mandag morgen kl. 9.00.

Område 4

I område 4 er der ca. 40 offentlige parkeringspladser, ca. 425 private parkeringspladser med offentlig adgang,  og ca. 345 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 24 med betaling og ca. 10 med tidsrestriktioner. 

I område 4 er der ca. 287 husstande med i alt ca. 442 personer. Ca. 61 % af husstandene har ingen bil,  hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 4 skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen og nogle gange bilen.

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 270 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 175 parkeringspladser på en lørdag.(gennemsnit).

Det store antal private parkeringspladser gør at  behovet for yderligere detailhandelsparkering/ erhvervsparkering og beboerparkering i dette område forholdsvist begrænset.

Efterspørgslen efter parkeringspladser vil sandsynligvis stige i dette område, men da der er etableret et parkeringshus i Levysgade og der påtænkes etableret et parkeringshus i Rædersgade er området forholdsvist godt dækket ind med parkeringspladser.

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 275 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 175 parkeringspladser på en lørdag (gennemsnit).

Område 5

I område 5 er der ca. 600 offentlige parkeringspladser, ca. 360 private parkeringspladser med offentlig adgang,  og ca. 200 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 450 med betaling og ca. 100 med tidsrestriktioner. 

I område 5 er der ca. 230 husstande med i alt ca. 368 personer. Ca. 61 % af husstandene har ingen bil, hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 5 skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen.

De tidsbegrænsede pladser er overvejende privatejede og beliggende på ejendommen hvor Kvickly var beliggende. Det er uafklaret hvad bygningerne der rummede Kvickly fremover skal anvendes til, hvorfor der også er usikkerhed mht det fremtidige parkeringsbehov, og hvilke parkeringsrestriktioner der vil blive indført.

Det offentlige parkeringsareal Rådhusparken der er med betalingsparkering udgør ca. halvdelen af de offentlige parkeringspladser i bymidten med betaling. Parkeringspladsen  anvendes hovedsagelig af personalet på rådhuset hvorfor der udenfor rådhusets åbningstid og betalingsperioden er et stort antal ledige parkeringspladser som kan anvendes af områdets og midtbyens beboere.

Det vil således fortsat være uden betaling for parkering på følgende gader/pladser:

Det vil således fortsat være uden betaling at parkere på følgende gader/pladser:

  • Ove Jensens Plads
  • Sankt Helene Vej
  • Sønderbrogade

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 350 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 525 parkeringspladser på en lørdag.(gennemsnit).

Område 6

I område 6 er der ca. 260 offentlige parkeringspladser, ca. 90 private parkeringspladser med offentlig adgang,  og ca. 300 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 180 med betaling og ca. 50 med tidsrestriktioner. 

I område 6 er der ca. 605 husstande med i alt ca. 961 personer. Ca. 66 % af husstandene har ingen bil, hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 6 skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen.

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 150 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca.  140 parkeringspladser på en lørdag.(gennemsnit).

Det store antal private parkeringspladser gør at behovet for yderligere detailhandelsparkering/ erhvervsparkering og beboerparkering i dette område er forholdsvist begrænset.

Hvis efterspørgslen efter parkeringspladser skulle stige i dette område, vil det påtænkte parkeringshus på Emilies Plads sandsynligvis kunne dække behovet for det i lang periode.

 

 


 

Område 7

I område 7 er der ca. 150 offentlige parkeringspladser, ca. 540 private parkeringspladser med offentlig adgang, og ca. 250 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 40 med betaling og ca. 5 med tidsrestriktioner. 

I område 7 er der ca. 393 husstande med i alt ca. 672 personer. Ca. 58 % af husstandene har ingen bil, hvorfor antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 7 skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen og nogle gange bilen.

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 430 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 400 parkeringspladser på en lørdag.(gennemsnit).

Det store antal private parkeringspladser gør at behovet for yderligere detailhandelsparkering/ erhvervsparkering og beboerparkering i dette område er forholdsvist begrænset.

Hvis efterspørgslen efter parkeringspladser skulle stige i dette område, vil det påtænkte parkeringshus på Emilies Plads sandsynligvis kunne dække behovet i en længere periode.

 

 

Område 8

I område 8 er der ca. 325 offentlige parkeringspladser, ca. 30 private parkeringspladser med offentlig adgang, og ca. 80 private parkeringspladser uden offentlig adgang. Af de offentlige parkeringspladser er ca. 80 med tidsrestriktioner. 

I område 8 er der ca. 1205 husstande med i alt ca. 1904 personer. Ca. 65 % af husstandene har ingen bil, men antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang dækker ikke alene behovet for beboerparkeringen. Selv om de offentlige parkeringspladser medtages i det totale antal tilgængelige parkeringspladser i området vil der især om eftermiddagen og natten være behov for yderligere parkeringsmuligheder. Beboerne vil derfor i et vist omfang søge alternative parkeringsmuligheder i de tilstødende veje/områder.

Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen og nogle gange bilen.

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 100 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 40 parkeringspladser på en lørdag (gennemsnit) Gennemsnittet dækker dog over store variationer i parkeringsbehovet set hen over døgnet.

 

Område 9

I område 9 er der ca. 120 offentlige parkeringspladser, ca. 1100 private parkeringspladser med offentlig adgang,  og ca. 510 private parkeringspladser uden offentlig adgang.

I område 9 er der ca. 129 husstande med i alt ca. 248 personer. Ca. 26 % af husstandene har ingen bil.  Antallet af private parkeringspladser uden offentlig adgang i område 9 skulle dække behovet for beboerparkeringen. Transportvalget blandt de bosiddende i området er primært kollektiv trafik og cyklen og nogle gange bilen.

Der er en restkapacitet af offentligt tilgængelige pladser på ca. 800 parkeringspladser på en hverdag (gennemsnit) henholdsvis ca. 860 parkeringspladser på en lørdag (gennemsnit).

Området er i dag domineret af få rejsemål, med Bilka som det største. Der er i øjeblikket rigelig parkeringskapacitet. Parkeringspladserne ligger forholdsvis fjernt fra bycentrum, og er derfor nogle af de sidste, der vil blive benyttet af handlende og andre besøgende til midtbyen.

Det store antal private parkeringspladser gør at behovet for yderligere detailhandelsparkering/ erhvervsparkering og beboerparkering i dette område er forholdsvist begrænset.

Område 10

I område 10 er der ingen offentlige parkeringspladser, men ca. 560 private parkeringspladser uden offentlig adgang.

I område 10 er der ingen fastboende. 

Det store antal private parkeringspladser gør at der ikke behov for yderligere parkering i dette område.


 

Ny parkeringsnorm

En undersøgelse af parkeringsbehovet som er gennemført af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll i forbindelse med opdateringen af vejreglerne ”Arealer for parkering og standsning m.v.” viser at især boligtypen og i mindre grad beliggenheden har stor betydning for parkering ved boliger. Ved butikker og kontorer er parkeringsbehovet ofte væsentlige lavere end antallet af anlagte parkeringspladser.

De samme tendenser ses i Horsens, og da de frie arealer i bymidten er begrænsede, og det nuværende udbud af parkeringspladser er tilstrækkelig, hvorfor den nugældende parkeringsnorm i Horsens Kommune fra 2007 erstattes af en ny parkeringsnorm der i højere grad tager hensyn til, hvor en ny bebyggelse etableres. Horsens by opdeles derfor i 3 zoner og Brædstrup by i 2 zoner, hvor der stilles forskellige krav til etableringen af parkeringspladser.

Se kort med zoneområder

Ny parkeringsnorm for Horsens Kommune kan ses her

Parkeringsfond

Der dannes ikke en parkeringsfond i Horsens Kommune.

Byrådet kan, med baggrund i ”Bekendtgørelse om dispensation fra parkeringskrav, når der foreligger et forpligtigende aftalegrundlag”, beslutte at tage bekendtgørelsen i anvendelse når bekendtgørelsens bestemmelser kan tilgodeses. 

Dobbeltudnyttelse

Muligheden for dobbeltudnyttelse må vurderes i hvert enkelt tilfælde og kan give anledning til reduktion i, hvor mange parkeringspladser der er behov for i forhold til det en parkeringsnorm tilsiger. Desto større variation der er i et områdes byfunktioner, desto større er sandsynligheden for, at der kan opnås en dobbeltudnyttelse af områdets parkeringspladser. 

Parkér & Rejs

Anlæg af Parkér & Rejs anlæg skal ses i en mere langsigtet strategi, der kan frigøre parkeringspladser i midtbyen, som i dag bruges af pendlere, for at bruge dem til andre formål eller for at nedlægge pladserne og skabe en mere behagelig og grøn by.

Der kan i forbindelse med den nye motorvejstilslutning nord for Hatting etableres et parkeringsanlæg som kan anvendes til pendlerparkering /Parkér & Rejs.

Transportplaner

Kommunen kan hjælpe virksomhederne i gang med udarbejdelse af transportplaner f.eks. ved at udarbejde informationsmateriale om alternative transportmuligheder. Som incitament til at virksomhederne rent faktisk udarbejder disse planer, kan man kæde en mulighed for reduktioner i parkeringsnormerne for virksomheder, der tager initiativer til reduktion af parkeringsbehovet.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer