OMRÅDE 7 - GEDVED BAKKELANDSKAB

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Inden for landskabsområdet varierer det, hvor sårbar landskabets karakter er, fordi landskabskarakteren varierer meget.

I den del af landskabsområdet, der ikke er delområde, vurderes landskabskarakteren generelt ikke særlig sårbar, når ændringer sker med hensyn til landskabets bærende landskabstræk. For at opretholde landskabskarakteren er det væsentligt, at landskabet fortsat fremstår som et landbrugslandskab med en middel til stor skala, hvor bevoksningen sammen med det storbakkede terræn giver landskabet en transparent rumlig karakter. Dermed har det betydning for landskabskarakteren, at landskabet er præget af udsigter på tværs af landskabet, der nogle steder rækker vidt og andre steder helt eller delvist begrænses af bevoksning. Disse karaktertræk kan rumme en række ændringer, når de sker med hensyn til landskabskarakteren.

I delområdet Lille Hansted Ådal vurderes landskabskarakteren generelt sårbar over for ændringer, da selv små ændringer vurderes at kunne påvirke landskabskarakteren, hvis de ikke i høj grad er tilpasset landskabet.

I delområdet Gedved-Egebjerg bylandskab vurderes landskabskarakteren generelt ikke sårbart over for ændringer, der er relateret til byudvikling, herunder byggeri, anlæg eller etablering af bynære rekreative områder.

I delområdet Serridslevgård hovedgårdslandskab er landskabskarakteren generelt sårbar over for ændringer, der bryder hovedgårdskarakteren. Det gælder især landskabets store skala og enkle karakter, der er afspejlet i både arealanvendelse og bebyggelse.

Skovrejsning

Generelt vurderes det muligt at indpasse små skove i området uden at bryde landskabskarakteren, idet bevoksningsstrukturen i nogen grad er præget af små, spredte bevoksninger. Udbredt skovrejsning eller rejsning af store skovområder vil dog påvirke landskabets rumlige og visuelle karakter, idet landskabet kan få en mere lukket karakter end i dag.

I delområdet Lille Hansted Ådal vurderes landskabskarakteren sårbar over for yderligere skovrejsning. Det vurderes betydende for landskabskarakteren, at skoven dominerer den nordlige del af området, mens den sydlige del af området har en mere lysåben karakter. Det vurderes dog at styrke dallandskabets visuelle karakter i den sydlige del af området, hvis bevoksning bruges til at nedtone byens visuelle prægning af dallandskabet, eksempelvis ved at skabe en transparent grøn overgang mellem dalen og byen.

I delområdet Gedved-Egebjerg bylandskab vurderes landskabskarakteren ikke sårbar over for skovrejsning. Det vurderes, at skov kan bruges aktivt til at skabe en landskabelig overgang til de omgivende landskaber, uden at skov nødvendigvis får en dominerende betydning.

I delområdet Serridslevgård hovedgårdslandskab vurderes landskabskarakteren sårbar over for skovrejsning, da skov vil bryde den enkle og symmetriske struktur i arealanvendelsen, der kendetegner hovedgårdslandskabet.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Landskabskarakteren vurderes generelt ikke sårbar over for landbrugsbyggeri eller andet byggeri i landzonen, når det sker med respekt for landskabets karakter. Landskabets skala varierer, men er de fleste steder middel. Alligevel vurderes det ofte muligt at indpasse også større landbrugsbyggeri, når det tilpasses den eksisterende bygningsmasse, og når landskabets karaktertræk bruges til at indpasse byggeriet i landskabsbilledet. Betydende for vurderingen er, at det ofte vil være muligt at udnytte landskabets terræn og bevoksningsstruktur til at nedtone byggeriet i landskabsbilledet, så det ikke fremstår dominerende trods en stor skala.

Delområdet Lille Hansted Ådal vurderes særligt sårbart over for landbrugsbyggeri eller andet byggeri, der ikke understøtter landskabets oplevelsesværdi. Her har landskabet en lille skala, og stort byggeri vurderes at virke dominerende i landskabet. Generelt vurderes landskabet også sårbart over for andet byggeri. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri bør søges placeret uden for delområdets afgrænsning. I et begrænset omfang vurderes det muligt at indpasse byggeri i lille skala, der væsentligt understøtter landskabets oplevelsesværdi. Det forudsætter en konkret vurdering, herunder en vurdering af, hvordan byggeriet tilpasses landskabets karakter. 

Delområdet Gedved-Egebjerg bylandskab vurderes sårbart over for nyt landsbrugsbyggeri, da det bryder karakteren af bylandskab. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri bør søges placeret uden for delområdets afgrænsning. Landskabet vurderes ikke sårbart over for andet byggeri i landzone, når det tilpasses det omgivende landskab, herunder landskabets karakter og funktion som bylandskab.

I delområdet Serridslevgård hovedgårdslandskab vurderes landskabskarakteren særligt sårbart over for byggeri, der ikke i høj grad understøtter hovedgårdskarakteren. Her er landskabets store skala og enkle, symmetriske karakter afgørende for landskabets karakter og udtryk. Landskabskarakteren er derfor sårbar over for nyt byggeri, der placeres uden for den eksisterende bygningsmasse og dermed bryder den enkle bebyggelsesstruktur. Landskabskarakteren er ligeledes sårbar over for nyt byggeri, der ikke i høj grad tilpasses den eksisterende bygningsmasse i skala, struktur og karakter.

Byvækst og byrand

Inden for dette landskabsområde vurderes det kun muligt at lave byvækst inden for det afgrænsede delområde Gedved-Egebjerg bylandskab uden at påvirke landskabskarakteren. I den øvrige del af landskabsområdet vurderes landskabskarakteren sårbar over for byvækst, da byvækst vil bryde bebyggelsesstrukturen.

I delområdet Gedved-Egebjerg bylandskab vurderes landskabskarakteren robust over for byudvikling men sårbar over for udvikling af et helt sammenvokset bybånd. Det vurderes afgørende for landskabskarakteren, at de to byer Gedved og Egebjerg bevares som to selvstændige byområder, der rumligt og visuelt adskilles af en grøn kile.

De omgivende landskaber kan være sårbare over for byudvikling inden for bylandsakbet, hvis der ikke tages hensyn til at byerne og erhvervsområdet fremstår som velafgrænsede enheder. Eksempelvis vurderes det at have stor landskabelig betydning, at motorvejen afgrænser bylandsakbet mod vest. Det også betydning for de omgivende landskaber, at der laves en landskabelig bearbejdning af byranden, så byen møder landskabet med en transparent grøn karakter, der nedtoner byens byggeri i landskabsbilledet.

De landsbyer, der præger landskabsområdet, fremstår med en ofte intakt landsbystruktur og lille skala. Denne prægning vurderes sårbar over for karaktermæssige ændringer i landsbyerne.

Den sydøstlige del af landskabsområdet er omfattet af en udviklingsplan for en ny bydel nord for Nørrestrand. Denne udviklingsplan vil ændre landskabskarakteren i området. En del af området ligger inden for det afgrænsede kystforland. Det betyder, at landskabet her er orienteret mod Horsens Fjord og at der stedvist er udsigt til fjorden. På grund af den korte afstand til modstående kyst betyder det også, at ændringer inden for kystforlandet kan blive synlige fra modstående kyster og dermed kan påvirke landskabsværdierne på modstående kyster. Det gælder især de udsigter mod kysten og på tværs af Horsens Fjord, der i høj grad kendetegner landskabet syd for fjorden omkring Boller.

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Landskabet vurderes generelt sårbart over for nye tekniske anlæg eller infrastrukturanlæg, der ikke knytter sig til udviklingen af Gedved-Egebjerg bylandskab.

Sårbarheden er begrundet med, at anlæg inden for området vil være synlige fra meget store dele af de omgivende landskaber. Eksempelvis er højspændingstracéet i den østlige del af området synligt fra det højtliggende terræn omkring Elling nordvest for området, og biogasanlægget lige vest for motorvejen er synligt fra det højtliggende terræn i store dele af den vestlige del af kommunen både nordvest og sydvest for anlægget.

Landskabet vurderes særligt sårbart over for høje anlæg som vindmøller men også lave, fladedækkende anlæg kan medføre en betydelig visuel påvirkning af landskabet både tæt på og langt fra.

Kystnærhedszone

Den sydøstlige del af landskabsområdet ligger inden for kystnærhedszonen. Der er med analysen afgrænset et kystforland, hvor landskabet vurderes at orienterer sig mod kysten og hvor landskabet har betydning for landskabet på modstående kyster. Afgrænsningen af kystforlandet omfatter kun dele af kystnærhedszonen, da dele af kystnærhedszonen omfatter et terræn, der er orienteret væk fra kysten.

Inden for kystforlandet vurderes hensynet til kystlandskabet særligt stort, idet ændringer kan blive synlige fra modstående kyster og fra Horsens Fjord og dermed påvirke kystlandskabets visuelle karakter betydeligt. Det har derfor afgørende betydning for kystlandskabets sårbarhed, at ændringer i området i høj grad tilpasses landskabet og nedtones visuelt.

I den del af kystnærhedszonen, der ligger uden for kystforlandet vurderes hensynet til kystlandskabet mindre. Dog skal der fortsat være opmærksomhed på, at eksempelvis højt byggeri også her kan blive synligt og påvirke kystlandskabet.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer