OMRÅDE 4 - SKOVPRÆGET GUDENÅDAL

Landskabskarakterens oplevelsesværdi

DYNAMISK KORT

Vurderingsparametre

  • Stedbunden: Oplevelsen knytter sig til et afgrænset landskab.
  • Element: Oplevelsen består af et element i landskabet.
  • Udsigt: Oplevelsen består af udsigter ud over det sædvanlige.
  • Udsigtspunkt: Punkter med en særlig udsigtsmulighed.

Oplevelsen har typisk reference til landskabets geologiske eller kulturhistoriske fortællinger eller særlige naturindhold.

Vurderingen af landskabets oplevelsesværdi fremgår af kortet og er begrundet nedenfor.

 

Stedbunden oplevelse

V.4.1 Dallandskabet som helhed

Hele dalen vurderes som helhed at have en særlig landskabelig oplevelsesværdi. Det skyldes dels dalens geologiske karakter, der alene med sin størrelse er noget særligt, men hvor også de høje og kuperede dalsider tilfører et særligt rumligt og visuelt element til landskabsoplevelsen. Samtidig medfører områdets bevoksning, at landskabsoplevelsen hele tiden er præget af skift mellem det åbne og det lukkede, hvor de enkelte landskabsrum har forskelligt indhold af bebyggelse, natur og marker. Det giver landskabet særlige visuelle kvaliteter, der bidrager væsentligt til landskabets oplevelsesværdi.

 

V.4.2 Landskabet omkring Vestbirk Vandkraftværk

Hele landskabet omkring vandkraftværket, de kunstige vandkraftsøer og den reducerede Gudenå vurderes som helhed at have en landskabelig oplevelsesværdi, der især knytter sig til formidlingen af vandkraftens historie, men som også byder på særlige visuelle og naturmæssig oplevelsesværdier.

Gudenåens vand har mange steder været udnyttet som vandkraft, hvilket afspejles i flere små og store møller, der ligger langs åen. Det nyeste anlæg er Vestbirk Vandkraftværk.

Vandkraftværket blev bygget efter 1. verdenskrig, hvor der var behov for elektricitet produceret uden kul og olie. Som led i at skaffe tilstrækkelig vandkraft blev vandet fra Gudenåen ledt via kanaler til det, der i dag er Naldal Sø og Vestbirk Sø. Disse søer er dannet i naturlige terrænlavninger/dalstrukturer i landskabet, der hermed ændrede karakter fra eng/mose til sø. Gudenåens oprindelige forløb gennem Træden Skov er i dag reduceret til et mindre vandløb.

Da man byggede anlægget i 1923-24 omfattede anlægsarbejdet omfattende gravearbejde, hvor jord og byggematerialer skulle transporteres. I den forbindelse var Bryrupbanen afgørende, fordi banen dels forløb tæt på anlægsområdet og var en smalsporet tipvognsbane. Bryrupbanen er på den måde også knyttet til den samlede landskabsfortælling omkring karaftværket.

Vestbirk Vandkraftværket blev indviet i december 1924 og er fortsat i drift. Landskabet omkring kraftværket fremstår dermed med intakte strukturer i landskabet, der formidler hele fortællingen. Rundt om i området er desuden forskellige informationstavler, der fortæller historien.  

 

V.4.3 Klosterlandskabet

Den nordlige del af landskabsområdet har hørt under Vissing Kloster og Voer Kloster. Begge klostre kan føres tilbage til 1100-tallet som henholdsvis nonnekloster og munkekloster.

Klosterhistorien opleves i dag kun lokalt omkring Voer Klostermølle og i sammenhængen til Klosterkær og Gudenåen ned til Pindsmølle. Med afsæt i denne kulturhistoriske fortælling vurderes landskabet at have en landskabelig oplevelsesværdi. Voer Klostermølle er nævnt første gang i 1573 og er bygget på det nedlagte klosters grund. Hovedbygningen er dog først opført i 1872.

Oplevelsesrigt element

Enestegårde

I dalbunden ligger flere enestegårde, der afspejles i bebyggelsesstrukturen af få store gårde i den centrale del af området.

Vissinggård er et nyere skovgods, der blev samlet i 1920’erne af to enestegårde. Hovedbygningen er fra 1920 og fremstår i landskabet med karakter af hovedgård.

Den mest tydelige struktur af enestegårde ses ved Birkenæs. Oprindeligt har der været én enestegård, der bl.a. har hørt under kronen i 1600-tallet og har været avlsgård under Urup Gods i slutningen af 1700-tallet. Senere er gården blevet del i to gårde, der i dag ses i landskabet.

Bryrupbanen

Horsens-Bryrupbanen var i drift i perioden 1899-1968, hvor den nord for Vestbirk havde et slynget forløb på tværs af dalen. Banestrækningen er i dag bevaret i landskabet som stiforbindelse.

Jernbanen blev ført over Gudenåen sydøst for Gammelstrup med en 13 meter høj stålgitterbro. I 1925 blev broen gemt og glemt i en dæmning, men i 2013 blev broen genfundet og fritlagt. ”Den genfundne Bro” udgør i dag en turistattraktion, der i sammenhæng med banestien formidler jernbanens historie i landskabet. 

Udsigt

De udsigter, der nogle steder opleves i dalen, betragtes som en del af den stedbundne oplevelse. Der er derfor ikke afgrænset udsigtsområder i dette landskabsområde.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer