OMRÅDE 2 - BRYRUPDALEN

Landskabskarakterens styrke

DYNAMISK KORT

Vurderingsparametre

  • Nøglekarakterens tilstedeværelse og tydelighed.
  • Tydeligheden af landskabskarakterens oprindelse.
  • Samspillet mellem naturgrundlaget og den kulturbetingede anvendelse.

Vurderingen af landskabets karakter fremgår af kortet og er begrundet nedenfor.

 

Hovedkarakteren

Særligt karakteristisk

K.2.1 Hovedparten af landskabsområdet

I langt hovedparten af området fremstår landskabets bærende karaktertræk særligt tydeligt. Det er afspejlet i dalens stejle dalsider og ofte skovklædte dalsider, den overvejende naturprægede karakter samt landskabets lille til middel skala og overvejende lukkede karakter.

Den naturprægede karakter afspejler tydeligt landskabskarakterens oprindelse som græsningslandskab for gårdene i og omkring dalen.

Dyrkningsmønsteret afspejler en fin sammenhæng med naturgrundlaget. Samspillet er i nogen grad svækket af det udrettede åløb og kunstig afvanding i dalbunden, der svækker den naturlige lavbundskarakter.

Karakteristisk

K.2.2 Den sydøstligste del af dalen

I den sydøstligste del af dalen er landskabet i højere grad præget af dyrkede marker samt små gårde og husmandssteder på dalsiden, der i slutningen af 1700-tallet flyttede ud fra de omgivende landsbyer. De karaktergivende strukturer for dallandskabet er fortsat til stede, men fremstår ikke særligt karakteristiske.

Den mere opdyrkede karakter og bebyggelsen afspejler, at dalen generelt indgik som yderområder i de omgivende landsbyejerlav, og at denne del af dalen blev brugt til at udstykke husmandsbrug med marker på dalsiderne og græsning i dalbunden. 

Denne anvendelse afspejler et fint samspil mellem naturgrundlag og kulturbetinget anvendelse.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer