OMRÅDE 16 - GRUMSTRUP UDSKIFTNINGSLANDSKAB

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Landskabsområdet er kendetegnet ved landskabstræk, der i høj grad formidler en kulturhistorisk fortælling om landskabets landbrugshistorie, hvor landsbyerne i slutningen af 1700-tallet blev udskiftet. Det medførte et mønster af diger og veje, der indrammer marker og gårde og har afsæt i områdets landsbyer. Disse tydelige udskiftningsstrukturer vurderes sårbare over for ændringer, der fjerner eller slører deres sammenhæng eller synlighed i landskabet.

Landbrugslandskabet brydes af kløfter, der har en ekstensiv og oplevelsesmæssig karakter med dels lysåben natur og dels bevoksning. Kløfternes landskabelige oplevelsesværdi kan være sårbar over for en mere skovpræget eller opdyrket karakter.

Endelig kan lavbundsområdet være sårbart over for en mere afvandet og opdyrket karakter, mens det vil styrke landskabskarakteren og landskabets oplevelsesværdi at fremme lavbunds- og vådområdekarakteren.

Skovrejsning

Landskabet vurderes generelt ikke egnet til skovrejsning. Det vurderes, at områdets udskiftningsstrukturer vil blive sløret af ny skov og derfor er sårbare over for skovrejsning. I dag er bevoksningsstrukturen især defineret af bevoksede diger og små bevoksninger ved husmandskolonierne. Det er disse bevoksningsstrukturer, der bør videreføres for at opretholde landskabskarakteren.

I delområdet ved Ballebo er små skove i højere grad et karaktertræk. Det vurderes i dette område muligt at integrere ny skov. Det bør ske med respekt for den eksisterende struktur af små skove.

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Landskabet er generelt kendetegnet ved en middel skala, herunder at gårdene er kendetegnet ved byggeri i lille til middelstor skala. Det vurderes generelt ikke forendeligt med landskabets karakter at etablere nyt landbrugsbyggeri eller andet byggeri i stor skala i området. Det vurderes at ville fremstå med en dominerende skala i forhold til det omgivende landskab. Nyt landbrugsbyggeri bør generelt etableres i enheder, der ikke overstiger en middelstor skala.

Særligt sårbart vurderes den del af landskabet omkring Grumstrup, der er vurderet særligt karakteristisk. Her kan stort eller markant byggeri dominere landskabet og oplevelsen af det mønster, som diger og gårdene tegner, og som er væsentlige landskabstræk med en kulturhistorisk formidlingsværdi.

I husmandsudstykningerne i den nordvestlige og hele den østlige del af området bør landbrugsbyggeri opføres i lille til middel skala, der er tilpasset de lokale forhold.

Det er ikke karakteristisk, at gårdene er omgivet af bevoksning. Derfor vurderes det som et brud på landskabskarakteren at afgrænse nyt byggeri med beplantning. Derimod kan det styrke landskabskarakteren, hvis afskærmning sker ved at styrke eksisterende hegnsstrukturer i det omgivende landskab, eller hvis der etableres nye hegn langs veje eller på steder, hvor der tidligere har været diger som en del af udskiftningsstrukturen. Disse strukturer kan genfindes på de høje målebordsblade.

Delområdet Ballebo er kendetegnet ved en enkel bebyggelsesstruktur af spredt beliggende gårde. Det vurderes her i højere grad muligt at indpasse stort landbrugsbyggeri i den centrale del af området, når det sker med hensyn til landskabets karakter. Derimod ligger flere af gårdene i et skrånende terræn, hvor stort byggeri kan påvirke de omgivende landskaber betydeligt. Mulighederne for indpasning af stort byggeri bør vurderes konkret.

Byvækst og byrand

I dette landskabsområde bør byvækst begrænses til Grumstrup, der ud fra en landskabelig betragtning bør udvikles mod nordøst. Der vurderes at være potentiale for at styrke byens samspil med det omgivende udskiftningslandskab, mens landskabet vurderes sårbart over for byvækst, der ikke tager højde for den visuelle og fysiske påvirkning af strukturerne i det omgivende landskab.

Landsbyens struktur med fortætning og nye boligområder har sløret landsbyens oprindelige struktur og kobling til udskiftningslandskabet. Ved planlægning af nye områder vil det styrke karakteren og samspillet med landskabet at tage afsæt i den oprindelige struktur af veje og diger, der kan indgå i byen som synlige grå og grønne strukturer. Disse strukturer kan eksempelvis genfindes på de høje målebordsblade.

Landsbyen er generelt kendetegnet ved lavt byggeri og en åben byrand uden ret meget bevoksning. Det har derfor betydning for byens visuelle samspil med det omgivende landskab, at byggeri i byranden ikke fremstår markant, men at byranden som helhed har et harmonisk udtryk.

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Landskabet vurderes generelt ikke egnet til indplacering af nye tekniske anlæg eller infrastrukturanlæg, hverken store eller små anlæg.

Landskabets skala og bevoksningsstruktur betyder, at nye store anlæg vurderes at komme til at fremstå visuelt dominerende i landskabet.

Det er karakteristisk for en stor del af landskabsområdet, at det opleves uden eller med en kun lille visuel påvirkning fra tekniske anlæg. Derfor vil selv små anlæg påvirke landskabets tilstand, hvis de optræder synligt i landskabet. Skal et anlæg afskærmes med bevoksning vil det bryde landskabets meget intakte bevoksningsstrukturer og derved svække landskabskarakteren.

Særligt sårbare over for påvirkning af nye tekniske anlæg eller infrastrukturanlæg er de dele af landskabet, der er vurderet særligt karakteristiske eller oplevelsesrige.

Kystnærhedszone

Området er ikke omfattet af kystnærhedszone.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer