OMRÅDE 11 - HORSENS BYLANDSKAB

Formålet med sårbarhedsvurderingen er at vurdere, hvor påvirkelig landskabets karaktertræk er over for ændringer. Sårbarhedsvurderingen er at betragte som en begrundelse for de formulerede anbefalinger.

Bærende landskabstræk

Landskabets karakter vurderes generelt robust over for ændringer, når de sker med hensyn til de bærende karaktertræk.

Opretholdelse af landskabskarakteren handler i dette område om, at byerne udvikles inden for en erkendelig og veldefineret bystruktur, og at landskabet omkring byerne er et landbrugslandskab, hvor man ofte kan se langt omkring.

Skovrejsning

Landskabet er generelt ikke kendetegnet ved skov. Foruden to skovområder på tværs af kommunegrænsen mod syd, indeholder området ikke skov. Derfor vil skovrejsning medføre ændringer i landskabets rumlige og visuelle karakter, der kan blive mere afgrænset.

Landskabet vurderes dog ikke sårbart over for skovrejsning. Selv om det vil ændre de rumlige og visuelle forhold, vil det også medvirke til, at de eksisterende skove og anden bevoksning i højere grad vil blive integreret som et bærende karaktertræk. Skovrejsning bør ske ud fra en plan for, hvordan mere udbredt skov bliver en del af landskabets karakter.

Da landskabet i dag har en stor visuel påvirkning fra tekniske anlæg, kan skovrejsning medvirke til at afgrænse landskabsrum og reducere anlæggenes visuelle prægning af landskabsoplevelsen. Det gælder også ved nogle af erhvervsområderne, hvor skov kan bryde byranden og nedtone den visuelle påvirkning fra erhvervsområdet.

 

 

Landbrugsbyggeri og andet byggeri i landzone

Det vurderes muligt at integrere landbrugsbyggeri og andet byggeri i landskabet. Landskabets middel til store skala og ret åbne karakter betyder, at landskabet kan rumme også store byggerier. Det forudsætter dog en opmærksomhed på, at netop den ret åbne landskabskarakter også betyder, at stort byggeri bliver synligt over store afstande. Derfor er der behov for, at byggeriet tilpasses landskabet i forhold til skala, farve, arkitektur og afskærmende beplantning. 

Dette landskabsområde grænser op til Bygholm Ådal, hvor landskabet er sårbart over for stort eller markant byggeri, der visuelt kan præge landskabsoplevelsen i ådalen. Derfor kan landskabet omkring ådalen være sårbart over for stort eller markant byggeri, der er synligt fra dalen.

Byvækst og byrand

Landskabet er et bypræget landskab, hvor der vurderes at kunne ske fortsat byudvikling uden at påvirke landskabskarakteren.

Netop fordi landskabet i så høj grad er præget af by og tekniske anlæg, er det dog vigtigt, at byvækst sker struktureret. Hvis bymønsteret ikke er let at opfatte i landskabet, og hvis byerne ikke optræder som velafgrænsede enheder, kan byudvikling tilføre en uhensigtsmæssig kompleksitet til landskabet.

Det er væsentligt, at bystrukturen ikke fremstår som massive bybånd, men at de enkelte byer så vidt muligt bevares som selvstændige enheder. Dette både af hensyn til den visuelle påvirkning af landskabet og fastholdelse af (lands)byernes placering som kulturhistoriske referencer i landskabet.

Det er karakteristisk, at byrande omkring boligområder har en transparent grøn karakter, der er tegnet af haveanlæg. Derfor er landskabskarakteren ikke sårbar over for nye byrande med tilsvarende karakter.

Byrande omkring erhvervsområder har en meget åben karakter, og det store byggeri præger især de bynære landskaber men kan også være synligt over større afstande. Landskabet vurderes ikke sårbart over for denne type byrande, hvis byggeriet skaber en harmonisk byrand. Derimod kan landskabet være sårbart over for byrande, der er præget af meget varieret byggeri og mange tekniske anlæg. Det skaber visuelt et komplekst udtryk, der kan medføre en uforholdsmæssig stor, negativ påvirkning af landskabet.  

Omkring erhvervsområder kan det være hensigtsmæssigt at planlægge større beplantninger (se skov), der skalamæssigt harmonerer med bygningsmassen og bryder byrandens udtryk. 

Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg

Landskabet er i dag præget af mange tekniske anlæg, især master og luftledninger fra højspændingsanlæg, så landskabet især i den vestlige del af området optræder som et teknisk landskab. På grund af denne påvirkning kan landskabet være sårbart over for selv få nye anlæg, hvis de på grund af deres størrelse, placering eller karakter væsentligt forstærker den tekniske prægning.

Det vurderes vanskeligt at implementere nye høje anlæg som master, højspændingsanlæg og vindmøller.  Anlæg af denne type vil være synlige over store afstande og vurderes at medføre en betydelig merpåvirkning af landskabet, der forringer landskabets visuelle karakter.

Omvendt vurderes det muligt at indpasse lave tekniske anlæg, så de ikke eller kun i begrænset omfang vil være synlige fra omgivelserne. Det er forudsat, at de helt eller delvist afskærmes med beplantning, der følger landskabets bevoksningsstrukturer. Som udgangspunkt vil det være hegnsstrukturer, men også mindre beplantninger eller skov kan integreres i landskabet.

Nye veje vurderes at kunne indpasses i landskabet uden betydelig påvirkning af landskabskarakteren.

 

Kystnærhedszone

Den del af landskabsområdet, der ligger inden for kystnærhedszonen, er i dag udfyldt af Horsens og ikke behandlet yderligere.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer