KULTURBETINGEDE KARAKTERTRÆK

Kulturbetingede elementer og strukturer / kulturgrundlag

Menneskeskabte landskabselementer og strukturer.

Indgår som én af de tre parametre i definitionen af landskabskarakteren og er i beskrivelsen af landskabet inddelt i fire kategorier: Dyrkningsstruktur, bevoksningsstruktur, bebyggelsesstruktur og tekniske anlæg.

 

Dyrkningsstruktur

Beskriver arealanvendelsen, herunder angivelse af intensiv og ekstensiv drift, naturindhold mv., herunder de strukturer dyrkningsstrukturen evt. tegner i landskabet.

 

Bevoksningsstruktur

Beskriver indhold af levende hegn, krat og skov, herunder de strukturer, bevoksningen evt. tegner i landskabet.

 

Bebyggelsesstruktur

Beskriver bebyggelsens karakter og fordeling i landskabet, heerunder evt. strukturer, som bebyggelsen tegner i landskabet.

 

Tekniske anlæg

Beskriver fordelingen af tekniske anlæg, der indgår i landskabet og har betydning for landskabets karakter.

 

LANDBOREFORMER OG UDSKIFTNING

Udskiftningstiden

Udskiftningstiden betegner tiden omkring slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, hvor store landboreformer medførte afvikling af landsbyernes driftsfællesskab og fordeling af landsbyens jord til landsbyens enkelte gårde.

For at sikre, at markerne lå i tilknytning til gården, blev nogle gårde flyttet ud af landsbyen til andre dele af landsbyens ejerlav, mens andre gårde blev liggende i landsbyen.

Udskiftningen af landsbyernes jord kan mange steder stadig i dag aflæses i landskabet i kraft af struturen af hegn og diger, hvor den er bevaret fra udskiftningstiden.

Kilde: Claus Bjørn: udskiftning i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176307

 

Stjerneudskiftning

Er en udskiftningsform, hvor gårdene blev liggende i landsbyen og markerne fordelt i trekantede felter omkring landsbyen. Samlet set tegner markstrukturen der ved en stjerne i landskabet.

De steder, hvor hegn og diger fra udskiftningen er bevaret, tegner de ofte en meget karakteristisk struktur i landskabet.

Stjerneudskiftningen blev mest anvendt i de små landbyer eller suppleret med blokudskiftning i andre dele af landsbyens ejerlav.

Kilde: Claus Bjørn: udskiftning i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176307

 

Blokudskiftning

Er en udskiftningsform, hvor de fleste gårde blev flyttet ud af landsbyen. Gårdene blev fordelt i landsbyens ejerlav med markerne liggende omkring gården.

I landskabet giver det en landskabskarakter præget af spredt beliggende gårde og en markstruktur, der ofte ikke tegner et tydeligt mønster i landskabet.

Kilde: Claus Bjørn: udskiftning i Den Store Danske, Gyldendal.  http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176307

 

EJENDOMSSTRUKTUR

Hovedgård og gods

En hovedgård betegner den centrale gård i et gods, hvor godsejeren (herremanden) havde sin stadsmæssige bolig.

Godssystemet opstod i senmiddelalderen og i løbet af 1500-tallet skete en betydelig godssamling. Meget rige hovedgårde kunne eje et helt sogns jord.

Hovedgårdene fremtår ofte som markante ejendomme i landskabet, der i skala og karakter adskiller sig fra det omgivende landsbylandskab.

Kilde: Troels Dahlerup: hovedgård i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93361 

 

Husmandssted og statshusmandsbrug

Betegnelse for de mindste landbrugsejendomme.

Husmandsstederne lå i landsbyerne men i forbindelse med udskiftningen blev nogen flyttet ud og fik et lille jordlod på tre til fem tønder land (> ca. 2,5 ha). Omkring 1900 var jordtillæggende højst 15 tønder land (ca. 8 ha).

Statshusmandsbrug betegner husmandsbrug oprettet med statsstøtte. Første Husmandslov blev vedtaget i 1899 og statshusmandsloven blev vedtaget i 1921, hvorefter udstykningen af husmandsbrug blev fremskyndet betydeligt.

I landskabet ses husmandsudstykningerne afspejlet i en perlerække af husmandssteder, der ligger langs en vej med kort indbyrdes afstand.

Kilde: Claus Bjørn: statshusmandsbrug i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164340
Claus Bjørn: jordlove (Jordlovgivningen i Danmark) i Den Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102073

 

Enestegård

En gård, der før landboreformerne lå uden for landsbyerne og ikke indgik i et dyrkningsfællesskab. Derved adskiller enestegården sig fra enkeltgården, der nok lå uden for landsbyen men alligevel var underlagt dyrkningsfællesskabet. 

Enestegårdene var almindelige bebyggelser i de stærkt hedeprægede egne og bestod af en eller to gårde. Ofte var to eller flere familier bosat på samme gård. Enestegårde i den østlige del af kommunen er relativt store, hovedgårdslignende enheder.

Kilde: Horsens Museum, http://www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/HovedtrakVejleAmt/Landsbyer

 

VILDTBANE

Skanderborg vildtbane

En vildtbane er et stort samlet jagtdistrikt.

Skanderborg Vildtbane blev samlet af Frederik 2. i sidste halvdel af 1500-tallet ved mageskifter af det gamle krongods. Vildtbanen omfattede et stort geografisk område mellem Horsens og Viborg, hvor kongen alene havde jagtretten. Området var meget rigt på vildt, især vildsvin men også ulve blev jaget.

I 1742 blev der opsat vildtbanesten af granit omkring hele Skanderborg vildtbane, der blev reorganiseret i forbindelse med oprettelsen af Skanderborg rytterdistrikt. Disse sten kan fortsat ses rundt om i kommunen. Vildtbanen blev nedlagt i 1767, hvor ryttergodset blev solgt til private.

Kilde: http://www.skanderborgleksikon.dk/index.php/Skanderborg_Vildtbane

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer