Home Indsatsplaner grundvand Om planerne Formelle krav til planerne

Formelle krav til planerne

Indsatsplaner med hensyn til grundvandsbeskyttelse udarbejdes efter reglerne ”Bekendtgørelse om indsatsplaner” (nr. 1319 af 21. december 2011). I bekendtgørelsen angives det at:

Kommunalbestyrelsen skal for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder, og som er detaljeret kortlagt, udarbejde en indsatsplan mht. grundvandsbeskyttelse.

Indsatsplanerne skal som minimum indeholde:
1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for planen,
2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres,
3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles,og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen,
4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og
5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.

En grundvandsbeskyttelsesplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen grundvandsbeskyttelsesplan som i givet fald skal ophæves.

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer