Geologi og grundvandsmagasiner

 

Landskabet er et bakket morænelandskab med smeltevandsdale og tunneldale, Figur 2‑1.

 

 

 
 

Geologien viser, at de nederste lag stammer fra tertiæret, og består af ler og sand, Figur 2‑2. De sandede lag er vandførende og udgør det nederste, dybe grundvandsmagasin. Over de tertiære aflejringer ligger skiftevis sandede og lerede aflejringer fra istider i kvartærtiden.

 

 
 

Gletschere fra kvartærtiden har eroderet dale i undergrunden, Figur 2‑3. Dalene har nogen­lunde fulgt forkastningerne i undergrunden med en sydøst/nordvestlig retning. Dalene er udfyldt med smeltevandssand og ler. Smeltevands­sandet i dalene har nogle steder hydraulisk kontakt til sand udenfor dalene.

 
 

Der er flere dale i området, hvoraf Tyrstingdalen er den mest markante med en dybde på op til 250 m. Dalen ligger sydvest for Brædstrup, Figur 2‑4.

. 

 
 

De dybe sandede aflejringer i dalene indgår også i det nederste grundvandsmagasin. Det nederste grundvandsmagasin findes hovedsageligt i den nordlige del af kortlægnings­området, Figur 2‑5. Magasinet har ikke direkte kontakt til vandløb og søer.

Det mellemste og det terrænnære magasin er udbredt i hele området og består af sandede og grusede, kvartære aflejringer. Det øverste magasin har kontakt til vandløb og søer, mens det mellemste magasin ikke altid har kontakt til vandløb og søer.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer