Bjerreboværket

Vandværket har tilladelse til at oppumpe 40.000 m3/år. Den oppumpede vandmængde for 2010 var på 68.057 m3. Det forventes, at kommunen giver tilladelse til en indvinding på 80.000 m3/år på kildepladsen. Oplands­beregninger er foretaget ud fra den aktuelle indvinding i 2010. Det vurderes, at oplandet ikke ændres væsentligt ved en forøgelse af indvindingsmængden til den tilladte mængde. Der indvindes fra det mellemste grundvandsmagasin, som består af smelte­vandssand. Magasinet er spændt, og der er 3-6 meter smeltevands­ler mel­lem filterindtaget og grundvandsspejlet.

Den umættede zone er over 40 me­ter tyk omkring kildepladsen og består også af smeltevandssand bortset fra et par meter moræneler øverst oppe. Der er flere steder i oplandet fundet ler­dæklag af op til 20 meters tykkelse. Lerdæklaget er dog ikke sam­men­hæng­ende og flere steder næsten fraværende. I Figur 4‑1Figur 4‑1 ses et geologisk profil igennem oplandet..

Vandtypen i råvandet er vandtype C (grundvand fra jern- og sulfatzonen – reduceret). Sulfatindholdet er relativt højt og stabilt. Der er fundet BAM i DGU nr. 106.1129 i 2002, på detektions­græn­sen, men i 2007 var koncentrationen 0,019 mg/l og i 2011 0,022 mg/l. Grundvandskemien tyder på, at vandet gennemstrømmer lag med nitratreduktionspoten­tiale, men der er også kraftige tegn på påvirkning fra overfladeprocesser. Grundvands­kva­liteten afspejler således, at der er lerdæklag over indvindingsmagasinet, men at dæklagene ikke er sammenhængende.

 Bjerreboværkets indvindingsboringer.

Boring DGU nr. Dybde m Filter (m.u.t.) Vandspejl (m.u.t.) Magasin Udførelsesår Vandtype Aktiv
106.1129 72 63-72 41 Smeltevandssand 1988 C Aktiv
106.1239 93 71-89 42 Smeltevandssand 1993 C Aktiv

 

Grundvandet til Bjerreboværket dannes i nogen afstand fra kildepladsen. Det betyder, at det meste af grundvandet er mellem 25 år og 50 år gammelt. Grundvandsdannende område og grundvandets alder, som den tid det tager fra grundvandet dannes til det når indvindingsboringerne. Det meste grundvand dannes i den nordvestlige del af området.

 

 

Hyppighedsfordeling over grundvandsdannelsen. De røde felter viser, hvor 50 % af grundvandet dannes, de gule 40 % osv.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer