Hvilke områder gælder planen for?

Planen gælder for de områder, der er vist på kortet nedenfor. Landmænd, virksomhedsejere og grundejere kan inden for disse områder blive mødt med ønsker om f.eks. at ændre dyrkningspraksis eller bruge mindre sprøjtemiddel. Horsens Kommune ønsker at forebygge grundvandsforureningen indenfor vandværkernes oplande bl.a. ved at fastlægge BNBO'er - boringsnære beskyttelsesområder og sikre at at der ikke foregår forureningstruende aktiviteter indenfor disse. Desuden støtter Horsens Kommune op om vandværkernes ønsker til grundvandsbeskyttelse, og herunder evt. at plante mere skov inden for indvindingsoplandene til vandværkernes boringer. Indsatser efter vandforsyningslovens §13 foregår inden for de indsatsområder, der fremgår af den statslige kortlægning. Disse arealer er vist på kortet til højre med blå farve.

Horsens Kommune har ansvaret for at gennemføre grundvandsbeskyttelse på alle de områder med særlige drikkevandsintersser (OSD) der er udpeget i kommunen. I afsnittet ”planens bestemmelser” kan man se, hvilke retningslinjer og indsatser der skal gennemføres i Horsens Kommune.

Brædstrup Indsatsplan omfatter følgende vandværker og deres indvindingsoplande: Bjerreboværket, Brædstrup Vandværk, Grædstrup Vandværk, Hårup Vandværk, Sønder Vissing Vandværk, Træden-Gammelstrup Vandværk, Voervadsbro Vandværk, Åstruplund Vandværk.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer