Område med særlige drikkevandsinteresser - OSD

På Figur 7 er Rugballegård OSD’et vist sammen med forslaget til de nye byvækstarealer indenfor OSD´et. OSD´et ligger umiddelbart vest for Horsens by og syd for Bygholm Sø og strækker sig mod sydvest henover grænsen til Hedensted Kommune og udgør ca. 23 km2.

Inden for området er der 5 almene vandværker, hvor af det største er Rugballegårdværket, som ejes af Horsens Vand og som leverer vand til en stor del af Horsens bys beboere. Foruden Rugballegårdværket drejer det sig om Torsted og Hatting vandværker samt 2 vandværker Klaks Mølle Vandværk og Korning Vandværk i Hedensted Kommune.

Grundvandsmagasinernes udbredelse og sårbarhed er kortlagt af Vejle Amt i 2000-2003. Efterfølgende har Vejle Amt i 2005 udarbejdet en indsatsplan for beskyttelse af områdets drikkevandsinteresser. Indsatsplanen er udarbejdet for Rugballegårdværket, Torsted og Hatting vandværker, samt 2 almene vandværker beliggende udenfor området, Oens og Bækkelund vandværker. Indsatsplanen har bl.a. fokus på skovrejsning, samt at sikre, at en evt. udbygning af byerne Hatting og Horsens sker efter grundvandsvenlige retningslinjer.

Områdets arealanvendelse er overvejende landbrugsmæssige formål, dog ligger en af kommunens Mellembyer, Hatting midt i området.

 

 

 

 

  

 

 

 

 

Figur 7: Rugballegård OSD med forslag til nye boligområder ved Hatting og Østerhåb (Torsted) (med rødt) samt rekreative grønne områder i Tillæg 7 til Kommuneplan 2013, samt erhvervsområdet syd for Hatting der tages ud.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer