Kildepladser og indvinding

Som det fremgår af Tabel 9 er Højballegårdværket langt den største indvinder i området med en tilladelse på 2.800.000 m3 grundvand om året. Det næststørste vandværk er Gedved Vandværk (240.000 m3), efterfulgt af Hovedgård (130.000 m3) og Søvind (125.000 m3) vandværker. De resterende vandværker i området (i Horsens Kommune) har tilladelser på mindre end 40.000 m3 om året.

Generelt for Hovedgård området udgør størrelsen på vandværkernes indvinding på det enkelte vandværk ikke nogen trussel mod grundvandsressourcen og der vises generelt ikke tegn på overudnyttelse.

Undtagelsen er den store kildeplads til Højballegårdværket, hvor der årligt indvindes ca. 2.800.000 m3 grundvand. Grundvandsressourcens udnyttelse er (som tidligere nævnt) opgjort til ca. 65 % for den vestlige del af OSD’et og Højballegårdværkets indvinding udgør langt den største andel af områdets samlede indvinding.

Lokalt ved nogle indvindingsboringer er der grundvandssænkninger på over 10 meter. Pumpestrategien for Højballegårdværket vil blive analyseret og evt. tilpasset i forbindelse med næste vandindvindingstilladelse til vandværket og i indsatsplanen.

Vandværk Årlig indvindingstilladelse i m³ Sårbarhed kildeplads Sårbarhed opland Magasin Filter dybder Grundvandets gnm. snitsalder, modelberegnet Vandtype
Højballegård 2.800.000   Stor Nogen til stor Mellemste/dybe magasiner 50-80 Ældre 50-100 (Ved aldersdatering er vandet tidligere) C og D
  120-150
Gedved 240.000   Nogen Fra stor til ikke sårbar Miocænt 37-59 Ungt 10-50 C
Hovedgård 130.000   Ikke sårbar Nogen til stor Mellemste/Miocænt 57-105 25-100 C
Hovedgård (DGU nr. 98.1288) 35.000   Ikke sårbar Ikke sårbar til nogen  Mellemste til dybe 85-90 Ældre 75-150  C
Søvind 125.000   Syd: stor   Syd: stor til ikke sårbar Terrænnære  30-36 Ungt 25-70  C
  Nord: Ikke sårbar   Nord: ikke sårbar  Dybe 71-78 Gammelt > 500 
Åes 40.000   Stor Fra stort til ikke sårbart Mellemste og dybe 42-48 Ældre til gammelt C og D
  92-108
Gangsted - Elbæk  40.000   Ikke sårbar Fra stor til ikke sårbar Mellemste 59-65 Gammelt > 300 A og D 
Tvingstrup 40.000   Stor Stor Mellemste 37-43 Ungt 10-50 C
  61-74
Kattrup 32.400   Stor Stor til nogen Terrænnært 24-29 Ungt 10-50 C
Bleld* 25.000   Nogen Nogen til stor Mellemste 43-48 Ungt til ældre 25-100  C
Grumstrup 15.000   Nogen Nogen til stor Mellemste 42-45 Ungt 25-50 C
Vedslet 7.500   Nogen Nogen til stor  Terrænnært 42-48  Ungt til ældre 50-75  C
Vedslet Heden 6.000   Ike sårbart Nogen til stor Mellemste til dybe  40-50 Ældre 50-150  D
Elling 15.000   Nogen Nogen til stor Terrænnær  23-28 C og C2

*Bleld Vandværk er Nedlagt – vandforsyningsboringen er overtaget af Højballegårdværket, men der er ikke givet tilladelse til indvinding.

Tabel 9: Oversigt over de årlige indvindingstilladelser for vandværkerne i Hovedgård OSD’et. Vandværkerne er sorteret efter, hvor sårbart grundvandsressourcen er vurderet ud fra vandtype, lertykkelse, magasin, filterdybde mm. Arealanvendelsen er medtaget i vurderingen.

Statens reviderede OSD udpegning er med til at sikre den nuværende såvel som den fremtidige indvinding af drikkevand, såfremt at indvindingsstrategien lokalt afstemmes i forhold til den tilgængelige ressource (Vestområdet), og at der i de udpegede indsatsområder sker en supplerende indsats for at beskytte grundvandet mod nitrat og miljøfremmede stoffer.

De dominerende vandtyper der indvindes er vandtype C og D. Alle vandværkerne med undtagelse af Gangsted-Elbæk der også indvinder vandtype A. Hovedparten af vandforsyningsboringerne er filtersat i de mellemste magasiner. Højballegårdværket, Hovedgård og Åes vandværker indvinder dog også vand fra de dybe magasiner.

Kildepladserne ved Højballegårdværket, Søvind Syd, Åes, Tvingstrup og Kattrup Vandværker er vurderet sårbare, mens kildepladserne ved Hovedgård, Søvind Nord, Gangsted-Elbæk og Vedslet 

Heden er fundet ikke sårbare. Der er vurderet ”nogen sårbarhed” ved Gedved, Grumstrup, Vedslet og Elling kildepladser, jf. Tabel 9.

Vandværkernes oplande breder sig over meget store områder og sårbarheden varierer indenfor de enkelte oplande. De oplande der er vurderet mindst sårbare er Hovedgård og Vedslet Heden vandværker.

I forbindelse med den kommende Vandforsyningsplan har der været tilsyn og interviewrunder med alle vandværker, og på den baggrund bliver der foretaget en prioritering af hvilke vandværker der skal satses på i fremtiden. Åstruplund og Hårup vandværker har i den forbindelse tilkendegivet, at de på længere sigt forventer at lukke, og at forbrugerne overgår til nabovandværkerne i området.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer