Tilgængelige grundvandsressourcer

Den årlige grundvandsdannelse indenfor de 5 store OSD’er/kortlægningsområder er på baggrund af Statens grundvandskortlægning opgjort til i alt ca. 24,2 mio. m3 (der findes ikke tal for grundvandsdannelsen i vandværkernes oplande udenfor de store OSD’er).  I vandplanerne står der vejledende, at den årlige indvinding ikke bør overstige 35 % af den årlige grundvandsdannelse[1]  svarende til i alt ca. 8,5 mio. m3. Indenfor OSD’erne oppumpes der i dag ca. 5,8 mio. m3 grundvand om året. Der er således omkring 2,7 mio. m3 grundvandsreserve (til oppumpning) i overskud, hvis indvindingen fordeles jævnt ud over OSD’erne. I procenttal udgør oppumpningen indenfor OSD’erne ca. 24 % af den årlige grundvandsdannelse. Grundvandsressourcerne vurderes overordnet set til at være tilstrækkelige, også for et fremtidigt vandbehov.

 

Udenfor OSD’erne indvindes der ca. 3,8 mio. m3 grundvand, hvor af den største andel går til grusvask ifm. råstofindvinding og almen vandforsyning. Størstedelen af det vand som råstofindvinderne oppumper, nedsives lokalt til grundvandsmagasinerne, og påvirker derfor normalt grundvandsmagasinerne mere begrænset end indvinding til fx markvanding. Den indvinding der foregår udenfor OSD’erne er generelt vurderet som bæredygtig.

[1] I forbindelse med indsatsplanerne vil Horsens Kommune forsøge at afklare, om den vejledende udnyttelsesgrad på 35 % af grundvandsdannelsen nu også er det mest hensigtsmæssige niveau for maksimal oppumpning. En bedre og mere konkret anskuelse at vurdere overudnyttelse på er, at sammenstille udviklingen i vandkvaliteten og grundvandsstande med pumpemønstre og ændringer i indvindingsmængderne over tid.
OSD Grundvandsdannelse mio. m³ Faktisk indvinding mio. m³ Udnyttelse i % ved faktisk indvinding
Rugballegård 6,1 (3,0) 1,9 32 (64)
Hovedgård 9,5 3,1 33 (65* og 7*)
Brædstrup Våbensholm 6,3 0,6 10
Nim 2,2 0,2 9
Endelave 0,1 0,03 24
Indenfor OSD 24,2 (21,1) 5,8 24 (27)
Udenfor OSD   ca. 3,8  
Horsens Kommune   9,6  

Tabel 5: Den årlige grundvandsdannelse (i mio. m³) opgjort på baggrund af statens grundvandskortlægning for hvert OSD og for kommunen. Tal i parentes er Horsens Kommunes opgørelse af grundvandsressourcen. Opgørelse for delområderne* Egebjerg (65 %) og Søvind (7 %).

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer