Forurening af grundvandsressourcen

I Horsens Kommune bliver der i langt overvejende grad gjort fund af nitrat i de terrænnære grundvandsmagasiner som primært de private husholdningsboringer indvinder fra, og som i nogle områder har overskridelser over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l nitrat. De dybere grundvandsmagasiner som de fleste af kommunens vandværker indvinder fra, er til gengæld ikke, eller kun lidt påvirket af aktiviteter på terrænoverfladen, og er ikke nitratholdige i dag.

Ud af kommunens 43 almene vandværker indvinder de 36 vandværker grundvand som ikke har forhøjet nitratindhold og med en vandkvalitet, der ikke viser tegn på begyndende nitratpåvirkning. I kommunen er der 7 vandværker der indvinder grundvand, som viser tegn på en begyndende påvirkning i form af et svagt stigende sulfatindhold (der er indikator for en begyndende påvirkning), men uden at nitraten er brudt igennem. De almene vandværker indvinder grundvand fra i alt 104 boringer. Ifølge den nationale boringsdatabase (Jupiter) er der gennem tiden sløjfet 8 vandværksboringer i kommunen med et nitratindhold på mellem 10 og 50 mg/l.

Brædstrup OSD’et, i den vestlige del af kommunen, har en større sårbarhed end de øvrige OSD’er pga. kombinationen af et tyndt/manglende lerdække og intensivt landbrug. Det har medført, at det terrænnære grundvand ofte er stærkt nitratpåvirket. Der er mange fund med værdier på mellem 30 og 80 mg/l og enkelte fund på helt op til 120 mg/l. Langt størstedelen af OSD’et er udpeget som nitratfølsomt.

Det dybere grundvand, som vandværkerne indvinder fra i Brædstrupområdet, er dog ikke fundet nitratpåvirket endnu, med den undtagelse, at man i Tyrstingedalen (begravet dal) har gjort fund af nitrat i 90 meters dybde. Årsagen til, at de dybere magasiner generelt ikke er nitratpåvirket skyldes sandsynligvis dels, at flere vandværker indvinder fra stor dybde og dels, at jordlagenes reducerende egenskaber indtil i dag, har kunnet omsætte nitraten i tilstrækkelig grad til, at det ikke når ned i det dybere grundvand. Hvor længe jordlagene har reduktionskapacitet til at holde nitraten ude af det dybere grundvand, er ikke muligt at afgøre på baggrund af den viden vi har i dag?

GEUS har i Vand & Jord 2013, publiceret et studie på landdækkende data der viser, at der er faldende nitrattrends i det yngste grundvand, mens der fortsat er stigende nitrattrends i det ældste grundvand, jf. Faktaboks 2.

 

Faktaboks 2

Analyser på nationale data (udført af GEUS//6//) viser, at kvælstofoverskuddet i landbruget toppede i starten af 80’erne og at vendepunktet for det maksimale kvælstofoverskud ligger omkring 1980. Analyserne viser, at man i dag ser, at det yngste grundvand på mellem (0 til 15 år) har en nedadgående nitratudvikling, mens det ældste grundvand i analysen (25 -50 år) fortsat udviser en stigende nitratudvikling.

I den resterende del af kommunen er sårbarheden generelt mindre, da der i større omfang er tykke sammenhængende lerlag ovenpå grundvandsmagasinerne. Som resultat af statens kortlægning er der kun udpeget mindre NFI områder indenfor Rugballegård OSD, mens der er store NFI-områder udpeget i Hovedgård OSD’et.

Hovedgård området benævnes som ”lettere belastet” med nitrat i redegørelsesrapporten for området /4/. Vurderingen er baseret på fund i Horsens, Skanderborg og Odder Kommuner. Generelt

 

er der relativt få fund af nitrat hos enkeltindvinderne i Hovedgård området (i den del der ligger i Horsens Kommune), og kun ganske få fund over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l.

På trods af de store NFI udpegninger er vandet fra både Højballegårdværket og de øvrige 11 vandværker i Hovedgård OSD’et af vandtypen C og D, som er en velbeskyttet vandtype. Undtagelsen er Gangsted-Elbæk vandværk der indvinder både vandtype A og B som er den mere sårbare vandtype.

I Hovedgård OSD’et er der desuden gjort nogle spredte fund af pesticider i det mere terrænnære grundvand, som har været en medvirkende årsag til, at der er udpeget store områder hvor grundvandet vurderes sårbart.

Der er i de i alt 104 vandværksboringer (tilkoblet almene vandværker) i kommunen gjort fund af pesticider i ca. 16. Ud af disse er 12 sløjfet, og kommunen følger udviklingen i 4 vandværksboringer mht. indhold af BAM.

Analyseresultaterne viser, at det overvejende er BAM der er fundet i boringerne i Horsens Kommune, men der er også gjort fund af bl.a. atrazin og dichlorprop. BAM stammer ofte fra anvendelse i byer på befæstede arealer og på gårdspladser og det er da også særligt i forbindelse med boringer i byen, eller tæt ved bymæssig bebyggelse, at der er fundet pesticider.

Ifølge GEUS peger fordelingen af pesticidfund på, at der på sigt kan komme en puls af pesticider over drikkevandskravene til de dybere grundvandsmagasiner jf. Faktaboks 3.

 

Faktaboks 3

Ifølge GEUS’ GRUMO overvågningsrapport fra 2013 blev der fundet pesticider i 42 % af de boringer (filtre) man baserer den nationale status for grundvandets tilstand på. Drikkevandskvalitetskravet var overskredet i 12 % af boringerne. Der er hyppigst gjort fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i de øvre grundvandsmagasiner, mens antallet af fund i det dybere og ældre grundvand er væsentligt mindre.

Fordelingen af fund i det øvre grundvand viser, at der er en faldende andel af pesticidfund med koncentrationer over drikkevandskravet. Til gengæld stiger antallet af fund af pesticider over drikkevandskravet i det dybereliggende grundvand.

Skønt der kan ses tegn på en mindsket påvirkning i det øverste grundvand, breder en puls af pesticider, udvasket for år tilbage, sig stadig dybere ned i grundvandsmagasinerne. Resultaterne viser, at en strammere regulering i anvendelsen af pesticider nu kan ses i det øvre og yngste grundvand. Fordelingen peger også på, at det dybtliggende grundvand, hvorfra vandværkerne indvinder drikkevand, fremover kan blive mere påvirket af den puls af pesticider over drikkevandskravene, der bevæger sig ned gennem grundvandsmagasinerne.

Det er ikke muligt at vurdere hvor stor en andel og i hvor høj grad grundvandsressourcen på sigt vil blive påvirket af pesticider

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer