Velkommen til Horsens Planportal
Genbrug mere, brænd mindre, tænk cirkulært

Affaldshåndteringsplan

Home Genbrug mere, brænd mindre, tænk cirkulært Kortlægning Kommunale modtageanlæg

Kommunale modtageanlæg


Genbrugspladserne i Horsens Kommune

Genbrugspladserne er omdrejningspunktet for indsamling af affald fra husholdningerne i kommunen. Samtidig giver de mulighed for aflevering af mindre mængder erhvervsaffald. 

Genbrugspladsen i Horsens ligger på Endelavevej 24 og er ca. 26.000 m2 stor med sortering i 43 forskellige affaldstyper. Den ugentlige åbningstid er 66,5 timer. I 2018 havde pladsen 447.640 besøgende.

Genbrugspladsens miljøgodkendelse er fra 2004. Siden er der givet flere tillægsgodkendelser herunder i forbindelse med renoveringen i 2012.

Genbrugspladsen i Brædstrup ligger på Energivej 11 og råder over et areal på 4.800 m2 og har faciliteter til at sortere affaldet i 36 forskellige typer deriblandt farligt affald. Den ugentlige åbningstid er 35 timer. I 2018 havde pladsen 66.424 besøgende. 

Genbrugspladsens miljøgodkendelse er fra 1999, der er givet flere tillægsgodkendelser siden.

I løbet af 2019 og 2020 moderniseres og udvides pladsen, så der kan indføres sortering af flere typer affald. Endvidere laves der plads til de store mængder haveaffald pladsen modtager.

Genbrugspladsen i Vedslet ligger Gl. Århusvej ved Hovedgård og råder over et areal på 5.300 m2, og har faciliteter til at sortere affaldet i 36 forskellige typer deriblandt farligt affald. Den ugentlige åbningstid er 37 timer, fordelt mandag til lørdag. Genbrugspladsen havde i 2018 havde pladsen 37.926 besøgende. 

Genbrugspladsens miljøgodkendelse er fra 2000, der er givet flere tillægsgodkendelser siden. 

Genbrugspladserne modtager sorteret affald til specialbehandling, genanvendelse, forbrænding og deponering. Borgerne skal selv sørge for, at affaldet sorteres korrekt efter anvisning på skilte eller fra personale. Alle tre genbrugspladserne er bemandet i hele åbningstiden.

 


  

Containerplads på Endelave

Horsens Kommune har en containerplads på Endelave. På pladsen modtages affald fra husholdninger og virksomheder. Tilsyn med pladsen og tømning af containere foretages i samarbejde med en lokal entreprenør og Horsens Genbrugsplads. På grund af manglende udvidelsesmuligheder på Endelave containerplads søger Horsens Kommune efter en ny model, for at borgere og virksomheder kan aflevere byggeaffald og storskrald.

 

 


 

 

 

 


  



  

  

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer