Affaldshåndteringsplan

Total mængder af husholdningsaffald

 

 Husholdningsaffald er defineret som affald der er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger (jf bekendtgørelsen). I dette afsnit opgøres affaldsmængderne dels efter affaldsfraktion og dels efter ordninger, alt efter hvordan det giver bedst sammenhæng med affaldshåndteringen.

Husholdningsaffald

De samlede mængder husholdningsaffald er opgjort i nedenstående tabel.

Inkluderet i de opgjorte mængder er affald fra genbrugspladserne, som i et vist omfang omfatter virksomheders brug af genbrugspladsordningen. Tilsvarende omfatter tallene for dagrenovation også dagrenovationslignende affald fra virksomheder.

I nedstående tabel omfatter byggeaffald affaldsfraktionerne: murbrokker, gips, træ, imprægneret træ, deponi, vinduer, mens storskrald omfatter: brændbart affald, elektronik, jern og dæk.

 

 

En stor del af det indsamlede affald genanvendes på forskellig vis, eksempelvis ved omsmeltning, nedknusning eller oparbejdning af råstofferne. 

Noget affald skal på grund af affaldets karakter undergå særlig behandling, som omfatter eksempelvis demontering af elektronik eller sortering af olie og kemikalieaffald. Af nedenstående tabel fremgår hvilken behandlingsformer de enkelte affaldsfraktioner gennemgår.

 

 

 

 

 

Dagrenovation er en betegnelse for det affald der er almindeligt forekommende i husholdningernes dagligdag. Dagrenovation er typisk madaffald og andet uhygiejnisk affald, små emballager og tilsvarende. Dagrenovation indeholder forskellige genanvendelige emballager af eksempelvis glas, metal og plast, samt aviser og tryksager, som ikke er blevet udsorteret til genanvendelse og derfor ender som restaffald, der sendes til forbrænding.  

Dagrenovation /restaffald fra husholdninger er indsamlet sammen med dagrenovationslignende affald fra virksomheder.

Fra 2012 er der foretaget en opgørelse, af hvilke affaldsmængder der kan tilskrives henholdsvis husholdninger og erhverv. Fordelingen baserer sig på et skøn, idet der ikke foretages vejning af hver enkelt borgers affald.  

Opgørelsen af de indsamlede dagrenovationsmængder er foretaget på baggrund af en samlet indvejet mængde dagrenovation, som efterfølgende er fordelt på husholdninger og virksomheder ud fra oplysninger om antal og størrelse af materiel tilknyttet henholdsvis husholdninger og virksomheder (se tabel 3 og 4).

Mængden af dagrenovation har været stigende i de faktiske tal, mens vi vurderer, at mængderne vil stagnere i fremtiden. 

Der vil ske et fald i mængden af dagrenovation, da vi anser, at ændringer i ordningerne vil gøre, at en større andel af dagrenovationen frasorteres til genanvendelse.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer