Affaldshåndteringsplan

Home Affaldshåndteringsplan Status Selvbetjeningsløsninger

Selvbetjeningsløsninger

Affald og Genbrug modtager hver dag mange henvendelser fra borgere og erhverv. Derfor arbejdes der på at indføre flere selvbetjeningsløsninger. I tabel 24 herunder ses en opgørelse over telefoniske henvendelser, og hvor mange der benytter de tilgængelige selvbetjeningsløsninger. Mange af selvbetjeningsløsningerne er implementeret i 2012, derfor er der ikke så mange data i tabellen endnu.  

Affald og Genbrug overtog den telefoniske kontakt med borgere og erhverv omkring indsamling af dagrenovation og dagrenovationslignede affald i maj 2009. Antallet af henvendelser i 2010 var meget høj, da vinteren både i starten og slutningen af året var meget hård. Antallet af henvendelser er faldende og denne udvikling skal gerne fortsætte, jo flere selvbetjeningsløsninger, der bliver igangsat. 

Der blev i slutningen af 2011 indført en løsning, hvor borgere og erhverv har mulighed for selv at melde ind, hvis de oplever problemer i forbindelse med tømningen af deres dagrenovationsbeholder. 

Der er stadig flere og flere, der benytter sig af muligheden i stedet for at henvende sig telefonisk. Det er muligt for kunderne at tilmelde sig, så de kan modtage SMS eller mail, hvis affaldsbeholderen ikke bliver tømt. Der kan gennem samme system sendes generelle nyheder og informationer omkring driftsforstyrrelser. Denne ordning blev iværksat i 2. halvdel af 2012 og det forventes at flere vil tilmelde sig ordningen, efterhånden som den bliver mere kendt. 

Sorteringsguide

For at gøre det lettere for kunderne at benytte genbrugspladserne, er der lavet en sorteringsguide. I sorteringsguiden kan kunderne få hjælp til sortering af affaldet, inden de kører på genbrugspladserne enten ved hjælp af computere eller smartphone. På genbrugspladsen i Horsens er der opsat en touchskærm, hvor det er muligt at søge informationer om, i hvilke container ting skal afleveres.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer