Affaldshåndteringsplan

Home Affaldshåndteringsplan Status Kapacitet

Kapacitet

 Horsens Kommune har ansvaret for affaldshåndteringen af husholdningsaffald. Derudover skal Horsens Kommune sikre kapaciteten for forbrænding og deponering af affald fra erhvervsvirksomheder. 

Forbrænding

 Horsens Kommune har efter udbud indgået kontrakt med Horsens Kraftvarmeværk A/S. Denne kontrakt strækker sig frem til 31. december 2014 med mulighed for et års forlængelse.

 Anlæggets kapacitet er udvidet til modtagelse af 100.000 tons affald årligt. Der afventes miljøgodkendelse af den udvidet mængde. Kapaciteten afhænger af kvaliteten (brændværdien) af det affald der leveres.

Desuden er det en forudsætning, at anlægget kan komme af med den varme, der produceres og i dag afsættes til fjernvarmenettet i Horsens. Leveringskontrakten med Horsens Fjernvarme udløber i 2019. Da der i en periode har været overkapacitet til forbrænding af affald i Danmark, er det muligt, at nogle kraftvarmeværker vil blive nedlagt. 

Horsens Kommune skal i den langsigtede affaldsplan, have for øje at forbrændingskapaciteten derfor kan forventes reduceret, hvilket kan betyde højere priser på afsætningen for Horsens Kommune. 

Nedenstående prognose er en fremskrivning af affaldsmængderne til forbrænding på baggrund af den forventede udviklingen i antallet af indbyggere i Horsens Kommune og en generel udvikling i mængden af affald pr. indbygger. Den forventede effekt af øget sortering af husholdningsaffaldet er indregnet.

 

 

Deponi

Restkapaciteten på Horsens Deponeringsanlæg er ca. 750.000 tons affald svarende til endnu ca. 35 - 40 års deponering.




P.t. deponeres der 15.000 til 20.000 tons i gennemsnit pr. år inkl. jord til daglig afdækning og til volde til afgrænsning af de forskellige celler.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer