Affaldshåndteringsplan

Home Affaldshåndteringsplan Status Affaldshåndtering på Endelave

Affaldshåndtering på Endelave

Dagrenovation og dagrenovations­lignende affald

Horsens Kommune har en indsamlingsordning for dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra erhverv. Alle husholdninger og virksomheder har pligt til at være tilsluttet og benytte den kommunale indsamlingsordning.

Indsamlingsmateriellet varierer fra 110 liters plastsække til 800 l minicontainere. Sække og minicontainere tømmes hver uge. Grundejeren og virksomheder opkræves et årligt tømningsgebyr afhængig af beholderstørrelsen og antallet af beholder.

Indsamlingen af dagrenovation og dagrenovationslignende affald varetages af Landmand Carsten Jørgensen, der er bosiddende på Endelave.

Farligt affald

Afhentning af miljøfarligt affald på Endelave (Miljøkasseordningen) gennemføres som en indsamlingsordning i form af en henteordning, hvor Horsens Kommune stiller en rød miljøkasse til rådighed. Når kassen er fyldt, stilles den på affaldsstativets låg og vil i forbindelse med afhentningen af dagrenovation eller det dagrenovationslignende affald blive ombyttet til en tom kasse. 

Virksomheder der benytter ordningen opkræves et beløb pr kg, mens ordningen er en del af husholdningsgebyret som opkræves hos grundejeren.

Papir, pap og glas

Indsamlingen af papir og glas til genanvendelse foregår på en miljøstation, som er placeret i centrum af byen.

Storskrald og haveaffald

Haveaffald skal som udgangspunkt hjemmekomposteres, men Horsens Kommune yder bidrag til at grene kan neddeles.

Horsens Kommune opfordrer til hjemmekompostering af haveaffald. På Endelave er der en fællesløsning med kommunalt tilskud til flisning af større grene.  

Storskrald kan afleveres på Endelave containerplads, som er en ubemandet plads, med nogle få containere.  

Containerplads

Horsens Kommune har containerplads på Endelave. Pladserne fungerer som indsamlingsordning for

bygningsaffald og storskrald. 

Sorteringen er ikke den samme på alle pladser.  

Husholdningerne betaler kollektivt for driften af ordningen som en del af husholdningsgebyret.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer