Affaldshåndteringsplan

Tilgængelighed/selvbetjening

Vi vil arbejde aktivt på at flytte borgerhenvendelser fra omkostningstunge henvendelser som fremmøde, breve og mails til digitale selvbetjeningsløsninger.

Vi vil følge den Nationale Digitaliseringsstrategi og indføre selvbetjeningsløsning for henvendelser vedrørende affald fra virksomheder (offentlige og private institutioner) og affald fra husholdninger(indsamlingsordninger).


Implementering af fælleskommunale digitaliseringsstrategi, KOMHEN 2.0 bølge3
Via den fælleskommunale digitaliseringsstrategi bliver det inden udgangen af 2014 obligatorisk for borgere at anvende digitale selvbetjeningsløsninger ved henvendelser omkring affald fra husholdninger. Dette er for at flytte henvendelserne fra de mest omkostningstunge kanaler til mindre omkostningsfulde.

Det er Affald og Genbrugs oplevelse at en større del af de personligt fremmødte er borgere, som har svært ved det danske sprog,
derfor vil Affald og Genbrug i planperioden oversætte de vigtigste oplysninger på hjemmesiden om dagrenovation, til engelsk.

Implementere borgernes egne affaldsinformationer på hjemmesiden

I forbindelse med øget sortering så tæt på borgeren som muligt og indførelse af differentieret tømning vil Affald og Genbrug oprette en hjemmeside, hvor borgerne kan finde oplysninger om deres tømmedage med mere.

SMS-ordning
Vi vil tilbyde borgerne en SMS-ordning, så de modtager en reminder før tømning af beholderen til emballageaffald og beholderen til organisk- og restaffald.

Implementering af selvbetjeningsløsning til afhentning af storskrald

Henvendelser vedrørende storskrald sker i dag telefonisk. Men der er mulighed for at flytte disse henvendelser til en digital selvbetjeningsløsning. Affald og Genbrug vil i planperioden implementere en selvbetjeningsløsning for bestilling af storskrald.

Implementering af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, KOMHEN 2.0 bølge3 (erhverv)

Via den fælleskommunale digitaliseringsstrategi bliver det inden udgangen af 2014 obligatorisk for virksomheder, offentlige og privat institutioner at anvende digitale selvbetjeningsløsninger ved henvendelser omkring affald fra virksomheder. Dette er for at flytte henvendelserne fra de mest omkostningstunge kanaler til mindre omkostningsfulde.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer