Affaldshåndteringsplan

Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Åbningstider på genbrugspladserne

Antal besøg på de tre genbrugspladser i Horsens, Brædstrup og Vedslet er meget forskellig. Behovet for at benytte genbrugspladserne forventes at falde, i takt med at der indføres husstandsindsamling af papir- og emballageaffald. Vi vil derfor optimere åbningstider og placering af genbrugspladser og nærgenbrugsstationer i forhold til borgernes behov og beboelsers tæthed.

Skal Vedslet Genbrugsplads  eventuelt flyttes

Horsens Genbrugsplads er placeret centralt for en stor del af kommunens indbyggere. I takt med byens udvikling kan der på længere sigt blive behov at supplere med en ny plads. I modsætning hertil står Vedslet Genbrugsplads, som er placeret i det yderste hjørne af kommunen. Vi vil i planperioden vurdere på mulighederne for flytte  Vedslet Genbrugspladstil en mere cebtral placering i den nordøstlige del af kommunen.  

Krav til affaldsindsamler

Vi vil sætte krav til bilerne, som indsamler affald herunder; renovationsbiler, storskraldsbiler og biler der køre med affaldscontainer. Det gælder også kommunens egne biler. For at opnå en positiv effekt på miljøet skal der stilles krav til den måde, hvorpå vi indsamler og transporterer affald. Motorerne skal som minimum være nyeste EURO-norm og kravet ved nyindkøb som skalsom minimum være nyeste EURO-norm. I fremtidige udbud vil der også blive set på, om der anvendes alternativer brandstoffer eller el til bilerne.

Indsamling af dagrenovation

Vi vil kikke på mulighederne for at sætte større beholdere op ved boligforeninger og etageboliger. Større beholderne skal tømmes færre gange og derved spares miljøet for udledning af CO2. Endvidere vil vi se på mulighederne for at sætte fyldningscensorer i større beholderne som nedgravet beholder, så der ikke sker kørsel efter tomme eller halvt fyldte beholdere.  

Da mængden af restaffald vil falde som følge af udsortering af papir- og emballageaffaldet vil indsamlingen af dagrenovation ændres fra uge tømning til 14-dags tømning. Derved skal der kun køres halvt så mange ture. Det er mest økonomisk fordelagtigt og der spares CO2. 

Miljøstationer

Der er ca. 115 miljøstationer i kommunen, hvor der indsamles papir, pap og glas. Behovet for miljøstationerne forsvinder i takt med, at der indføres husstandsindsamling af papir- og emballageaffald. Afvikling af miljøstationerne vil ske i takt med indførelse af kildesortering af affald ved boligerne. 

Frivillige organisationer

En række frivillige organisationer (spejdere), står for indsamling af pap og papir i området ved Brædstrup, Nim og Østbirk. Aftalen med de frivillige organisationer vil blive opsagt ved indførelsen af husstandsindsamling af papir.  

Omlastning af affald

Horsens Kommune råder på Endelavevej i Horsens over store arealer, som benyttes til omlastning af forskellige affaldstyper, så transportudgifterne kan holdes nede. I planperioden vil det blive undersøgt, om kommunen med fordel selv kan etablere omlastning af det husstandsindsamlede affald eller om opgaven skal udbydes.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer